Grethe Næsby
Jessica Toelstang har virkelig indtaget Sverige. I efteråret vandt hun Änglahoppet i Borås, og i går vandt hun på kat. III-ponyen E.T Starmover igen i Sverige på Helsingborgs Fältrittklubb. Hun kom over målstregen som den suverænt hurtigste og med en fejlfri runde. Hos kat. I-ponyerne blev det igen til dansk sejr for Mie Daugaard-Reimer med Bon Jovi. I denne klasse var der 7 fejlfrie ekvipager ud af 37, hvoraf næsten halvdelen var danske ekvipager. Hos kat. II-ponyerne blev det til en svensk sejr for Ebba Larsson og Orchids Vince.