Tina Ravn
Nordjyske.dk fortæller, at Hjallerup Rideklub har store planer om at bygge et ridestadion med tribuner. Til det har de netop fået 400.000 kroner af Hjallerup Kommune.
- Vi synes, projektet ser rigtigt spændende ud, og det åbner for en masse nye muligheder for måske at kunne tiltrække nye stævner og arrangementer, lyder begrundelsen fra formand for kommunens Fritids- og Kulturudvalget, Margit Chemnitz (V).
Byggeriet er et samarbejde melem Hjallerup Marked og Hjallerup Rideklub, som begge vil kunne benytte sig af det nye stadion. Budgettet lyder på 1.650.000 kroner til stadion og 700.000 kroner til opvarmningsbane.
Rideklubben har på nuværende tidspunkt modtaget støtte på 390.000 kr. fra Hjallerup Samvirke, Spar Nord Fonden, tilsagn fra LAG, Nordea samt indsamlingsaktiviteter i klubben. Dertil kommer kommunens bidrag. Rideklubben havde søgt om 800.000 kr., men får altså 400.000 kr. til at fortsætte projektet.
Kilde: Nordjyske.dk