Maria Schacht
I Oldenburg er rytterne allerede i fuld gang ved det internationale stævne, og dagen starter ganske udmærket for den danske rytter, Nadja Kristoffersen, som allerede har markeret sig. I dagens første klasse i Oldenburg, en 1,35 meter klasse, kunne Nadja Kristoffersen og Cartaro e. Cathago være glade, de opnåede nemlig en flot 5. plads med meget tæt løb. Ekvipagen red med nul fejl i en tid på 26,79 sekunder – næsten samme tid, som både 4. og 3. pladsen, mens andenpladsen red til 25,18 sekunder. Klassen blev vundet af serbiske Irena Nicovic på Under My Thumb e. Ginus, og de nåede i mål med en tid på 24,38 sekunder. Derudover er danske Birgit Sundstein på Accordia e. Acord II netop blevet nummer 8 i 1,40 meter klassen. Den blev vundet af tyske Ansgar Schmidt på Loretta e. Le Cou Cou.