CSIOP/J/Y Wierden - flere danske placeringer

02-06-2011 18:02

Rikke Larsen

De unge danske ryttere er med i placeringerne i Wierden i Holland

I onsdagens store tur 125cm tidsspringning for pony, var banen pæn stor og teknisk svær, og det lykkedes kun 20 ekvipager at ride fejlfrit. Der i blandt Anne Katrine Vagnby på Bonte Bart i tiden 77,90, hvilket rakte til en 19. plads. Der var flere danskere med gode runder og kun et nedslag/4 fejl; Jessica Toelstang på Indigo og Nikolina samt Nicklas Hornsleth Mathiasen på Matador. Idag torsdag morgen var ponyerne igen i aktion i lille tur, og Jessica Toelstang var sikkerheden selv på Toftegårdens Indigo, som efter en fejlfri 1. fase var flyvende i 2. fase i tiden 25,53 sekunder, som sikrede dem 2. pladsen efter Tom Foley fra Irland. Derefter var juniorerne på banen i lille tur. På en svær bane lykkedes det kun 14 ryttere, at ride en fejlfri første runde og kvalificere sig til omspringning, med kun en enkelt dansk deltager, Rikke Belinda Barker på Oh la'la. Med endnu en clear round i omspringning var Rikke igen placeret på Oh la'la på en fortjent 5. plads. Danmark stillede med et noget internationalt urutineret pony hold til Nations Cup, hvor 2 af de allerede udtagne ryttere til EM & NM ikke var med idag. Alle de danske ekvipager prøvede ihærdigt på banen og med samlet 16 fejl efter 1. runde, var Danmark ikke så langt bagefter på 5. pladsen og kom med til 2. runde. Irland var overbeviserne på en 1. plads med Holland på en foreløbig 2. plads. I anden runde var der lidt flere fejl til det danske hold, men med 45 fejl ialt beholdt Danmark sin 5. plads. Ireland's hold var meget imponerende, også i den anden runde og vandt uden at deres sidste ekvipage skulle på banen. Belgien var bedre i anden runde og kom forbi Holland, som måtte dele 3. pladsen med Schweiz. Pony landsholdet: Anne Katrine Vagnby/Bonte Bart, Emil Hallundbæk/Pauldarys Pocket Rocket, Nicklas Hornsleth Mathiasen/Matador og Mie Mundberg Hansen/Boyanna Lady

Links

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner