Charlotte placeret i Göteborg

21-02-2009 16:45

Britt Carlsen

Publikum fik serveret topunderholdning her til eftermiddag i Göteborg, en spændende pointspringning - og set med danske øjne var der også noget at glæde sig over

Akkumulatorspringning, hvor hvert spring tæller sit nummer på banen, ind på rytterens konto, og sidste forhindring enten er en almindelig lodret på omkring 1,40 m eller en lodret på omkring 1,60 der så tæller dobbelt - det er en klasse, som rigtig får publikum med. Da den så samtidig afvikles som en tidsspringning, er der maksimalt pres på rytterne. Tyske Daniel Deusser og Vonka A e. Darco kunne ingen af konkurrenterne passere, og det var bestemt ikke fordi alle tidsspringningseksperterne ikke forsøgte, for det gjorde de! Charlotte Lund og Banana D'Ive e. Baloubet du Rouet leverede en meget flot, flydende runde, og i lighed med ni andre af klassens i alt 34 ryttere, var de fejlfrie på forhindringerne og havde dermed optjent maksimumpoint. Tiden afgjorde Charlottes placering til en 7. plads. Linnea Ericsson havde fået familien Toftes meget velspringende Hermes med til Göteborg. Selvom samarbejdet mellem de to ikke har lang tid på bagen, så har de fundet ind i et godt samarbejde på banen, og den 9-årige vallak sprang helt ubesværet fejlfrit, men desværre måtte der fratrækkes en enkelt fejl for tidsoverskridelse.

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen