Nathalie placeret ved World Cup

18-12-2010 11:30

Maria Schacht

Ved World Cup stævnet i Frankfurt er Nathalie zu Sayn-Wittgenstein netop blevet placeret på en tredjeplads.

Der var ekstremt tæt løb om førstepladsen i dagens første klasse, en Grand Prix, ved World Cup stævnet i Frankfurt. Førstepladsen endte med at gå til tyske Ulla Salzgeber på Herzruf’s Erbe e. Herzruf. De opnåede 75,702 %. Helt tæt op ad var så tyske Isabell Werth på El Santo NRW e. Ehrentusch, som altså opnåede 75,532 % og dermed en andenplads. Tredjepladsen gik til vores danske Nathalie zu Sayn-Wittgenstein på Digby e. Donnerhall, de fik 72,511 %. Sune Hansen stod ellers til en andenplads længe ind i klassen, men måtte desværre lade sig overhale og ende på en 7. plads med hesten Blue Hors Romanov e. Rohdiamant. De nåede op på 69,404 %. Læs flere resultater senere på dagen.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner