Britt Carlsen
Det var de 4-årige heste som her til morgen indledte championatsfinalerne på Vilhelmsborg i springning. Der var en god kvalitet i klassen top, men desværre også mange ekvipager som fik nedslag og stop på banen. Vinder af første kvalifikation blev Jesper Meyenbirg og Colman-Hoppen Womanizer, der sprang med et stort overskud og i en rigtig god form på banen. Dommerne gav parret 8,4 points. Mille Bisgaard fulgte efter på en delt andenplads med Volstrups Cody e. Carlos DZ med 8,30 points samme sum som Kasper H. Hansen og avlshingsten Cross My Heart e. Heartbeat. Torben Frandsen fulgte efter på fjerdepladsen med Carano-sønnen Capone med 8,10 points efterfulgt af Hans Ley og Raptus B e. Corratus med 8,0. Disse fem var de eneste som opnåede karakterer over otte og samtidig var fejlfrie på banen. I morgen kl. 11,50 skal de 4-årige heste gå anden kvalifikation.