Carsten igen over to meter

19-03-2007 09:35

Britt Carlsen

Carsten Ganderup og Liwe Star er ikke til at holde på jorden. Efter at have sat dansk og nordisk rekord i begyndelsen af marts deltog han i weekenden i Holte Rideklubs landsstævne, hvor han og Liwe Star sejlede over 2,10 m og stod som vinder af klassen. Carsten var også over to meter med Quatron, der dog fik nedslag på 2,10 - også Linnea Ericsson og PGL Cronus sprang fejlfrit på 2 meter, men hun takkede nej til at følge med Carsten over 2,10. Carstens rekord på 2,30 m har givet genlyd rundt om i Europa, og i øjeblikket vælter det ind med invitationer til internationale stævner med højdespringskonkurrencer til Carsten Ganderup og Liwe Star. Der er dog en invitation, som Carsten i særlig grad håber på dumper ind af brevsprækken i Hedensted; Olympia Horse Show - det traditionsrige engelske springstævne i december, hvor højdespringskonkurrencen på flere måder er stævnets højdepunkt.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner