Caroline vandt i Østrig

01-04-2010 20:03
Ponyrytteren Caroline Bording Smidt vandt idag den indledende klasse ved det trestjernede dressurstævne på Stadl Paura i Østrig
Copyright Ridehesten.com

Caroline B. Smidt fik med sin dejlige ponyhingst Campari W sit internationale gennembrud ved individuelt at vinde den første klasse for ponyrytterne, holdmesterskabsklassen. Den danske ekvipage opnåede 67,963% og den score var der ingen af hendes 25 konkurrenter, der kunne slå. Hollænderne sluttede med placeringerne 2, 3 og 5 som det stærkeste hold, men danskerne fulgt stærkt efter. Sofie Hougaard og Dornick-Son opnåede en syvende plads og Emilie Holm Toft opnåede med ponyerne HB Dream Girl og Golden Starlight en 10. og en 11. plads. De danske juniorryttere opnåede i et stærkt feldt på 39 ekvipager tre placeringer. Cecilie Stengelshøj Madsen/Laurentius blev bedste danske ekvipage på sjetteplads, mens Nanna S. Merrald blev nr. 8 med Millibar og nr. 9 med JJ Rocco. Ungrytterklassen er i fuld gang og her ligger Anna Kasprzak/Miami foreløbigt som bedste dansker med 69,474%, hvilket i øjeblikket giver en fjerdeplads.

Links

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner