Rebecca Mender
Svein Bakke kom med ovenstående udtalelse i forbindelse med en pressekonference som Tony André Hansens advokat Morten Steenstrup indkaldte til her til aften, da det blev kendt, at også hestens B-prøve var positiv. Bakke mener videre, at der var kritisabelt, at det norske OL-hold ikke havde egen dyrlæge med til Hongkong, for at få maksimal hjælp og støtte i veterinære spørgsmål. Rytterens objektive ansvar - I idrættens verden er det nok, at man kan konstatere forekomsten af et forbudt stof. Rytteren har et rent objektivt ansvar for dette. Det gør sagen vanskelig og udfordrende, sagde advokat Steenstrup, som er i fuld gang med at forberede sig på høringen for FEI’s tribunal i næste uge. Han sagde endvidere, at som følge af, at han og Tony var i en forberedelsesfase kunne de ikke svare på spekulative spørgsmål – hvilket indsnævrede journalisternes mulighed for at stille spørgsmål betragteligt. Rytteren er uforstående - For mig er det helt uforståeligt. Jeg er meget ked at det, også på holdets vegne. Jeg har overhovedet ikke givet hesten noget ulovligt, men jeg er klar over det ansvar jeg har som rytter i det øjeblik hesten tester positiv for doping. Det ansvar må jeg påtage mig, sagde Tony André. Dækkenspray – et af mange rygter - I denne fase undersøger vi alle tænkelige forureningskilder. Vi har intet grundlag for at kalde det sabotage, men vi forfølger muligheden for det. Vi kan ikke komme nærmere ind på, hvad vi gør, når det gælder filmene fra overvågningskamerærne, sagde Steenstrup. Gennemgangen af alle de præparater, som har været brugt i nærheden af hesten er blandt de undersøgelser som pågår lige nu. - At hesten har fået stoffet i sig via en spray, som skal forhindre at den bider i dækkenet er et af de rygter som er opstået. Og der opstår mange rygter i sager som denne, og vi må undersøge dem nærmere, fortsatte Steenstrup. - Det er helt usandsynligt, at hesten skulle have fået stoffet i sig på den måde, da det ville kræve store mængder spray, kommenterede dyrlæge Bakke efterfølgende. Lavt indhold af stoffet er påvist På spørgsmålet om mængden af påvist stof svarede Steenstrup, at de arbejder videre med analyserne. Dyrlæge Bakke oplyste, at det drejede sig om små mængder, idet urinprøven var positiv, mens blodprøven var negativ. – Men midlet kan have en effekt selvom indholdet er lavt. Der er mange faktorer, som spiller ind, når hesten får sådan et stof; mængde og hvordan det er givet samt individuelle variationer. Stoffet har også en meget kort halveringstid. Grund til at tro flere ville teste positiv Bakke fandt det bemærkelsesværdigt, at samme stof er fundet i 4 af 20 testede heste, det vil sige nær 30% - Der er grund til at tro, at 30% ville have testet positivt, hvis flere var blevet testet, var hans holdning. Europæiske laboratorier har indtil nu ikke kunnet påvise Capsaicin. – Men i Hongkong har de verdens mest professionelle laboratorium, som følge af tilstedeværelsen af galopbanen, som ved hver af sine 70 løbsdage har en omsætning på 1 milliard. Netop som følge af, at europæiske laboratorier ikke har kunnet finde stoffet findes der på markedet præparater med dette indholdsstof og en påskrift om, at det ikke vil give udslag i en dopingtest. Midlet er ikke ulovligt at bruge, men det er ulovligt at deltage i konkurrencer med en hest, som har stoffet i sig. Bakke kritisere også, at der ikke var døgnvagt ved hestene. – Ved et stævne af denne karat burde man gøre dette. – At det ikke blev gjort kan være en af de bitre erfaringer, man sidder tilbage med efter dette, var advokat Steenstups svar. Medaljen hænger i en tynd tråd Tony André udtalte, at dopingsagen er en stor belastning og nedtur for ham. - Der er en stor kontrast mellem højdepunktet, da vi vandt medaljen, og situationen som den er i dag, sagde Tony, som dog er tilbage i sadlen igen i den daglige træning. – Jeg har ikke tænkt på, hvad en fældende dom vil betyde for min motivation for fortsat at dyrke ridesport, sagde Tony. Steenstrup vil ikke spekulere i, hvad følgerne af sagen vil få af konsekvens for bronzemedaljen. - Den sædvanlige sanktion ved doping er, at man mister præmien, får 6 måneders karantæne og en bøde på 2000 schweizerfranc, forklarede FEI-dyrlægen. I tillæg til FEI’s regler kan IOC også komme ind i billedet. Jeg har ikke stor tiltro til, at rytterne få lov til at beholde deres medalje.