Canadisk landsholdsrytter suspenderet af FEI

13-11-2019 12:26

Stine La Cour Andersen

Nicole Walker er midlertidigt suspenderet af FEI efter at have testet positiv for doping under de Panamerikanske Lege i Lima, Peru

Copyright Ridehesten.com
Foto: Shutterstock
Nyheden fortsætter efter annoncen

Nicole Walker og det canadiske hold fik til de Panamerikanske Lege 2019 en adgangsgivende fjerde plads, der kvalificerer holdet til OL i springning i Tokyo 2020. Nicole Walker placerede sig ligeledes på en individuel fjerde plads til samme stævne. Nu hænger kvalifikationen og karrieren i en tynd tråd, da Nicole Walker på finaledagen d. 7. august testede positiv for benzoylecgonine, der er et metabolit af kokain. Stoffet er ulovligt ifølge FEI’s regler for antidoping (ADRHA).

Mulighed for afhøring inden dom
Inden den endelig dom får Nicole Walker mulighed for afhøring foran FEI’s domstol, der vil afgøre, om hun endeligt suspenderes. Da diskvalifikation er en separat proces, får Nicole Walker også mulighed for afhøring foran stævnets arrangører, Panam Sports, der derefter vil afgøre, om rytteren skal diskvalificeres. Efter denne afgørelse er FEI i position til at lave enhver nødvendig omfordeling af de eftertragtede OL-pladser.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Forbund og holdkammerater støtter op
På hjemmesiden for det canadiske forbund, Equestrian Canada, meddeler de at ”EC er strengt dedikeret til ren sport. Vi tror også på at stå bag vores atleter og støtter fuldt ud Nicole under denne udfordrende situation. EC vil samarbejde tæt med Nicole og hendes juridiske hold mens de passende næste skridt bliver taget”. Ligeledes har hendes holdkammerater også været ude og støtte hende op. De beskriver Nicole som værende meget dedikeret og professionel i hendes arbejde med heste, og at hun derfor er den sidste, der ville sætte sig selv, sin karriere eller hendes holdkammerater på spil.

/World Of Show Jumping

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner