Bruce Springsteen hjælper USA's OL-hold

16-01-2020 12:02

Rocklegenden Bruce Springsteen har besluttet at auktionere en signeret Harley Davidson-motorcykel såvel som sin Fender-guitar for at hjælpe med at skaffe midler til at støtte for de amerikanske ryttere frem mod OL

Copyright Ridehesten.com
Bruce Springsteen. Foto: Shutterstock

I morgen fredag vil det amerikanske USET (United States Equestrian Team) afholde en "Take Me To Tokyo" galla i Wellington, Florida. Her er formålet at indsamle så mange penge som muligt, som vil gå til at støtte de ryttere som USA sender til OL i Tokyo senere i år.

Under gallaen vil der være en auktion, og her har selveste Bruce Springsteen sat to ting på højkant. Nemlig en signeret Harley Davidson-motorcykel og sin Fender-guitar. Da der for fire år siden blev holdt en ligende galla i forbindelse var OL i Rio, var Springsteen også en stor del af succesen, hvor der blev indsamlet mere end 1 million dollars. 

Bruce og hans kone Patti Scialfa har været meget involveret i springning gennem deres datter Jessica Springsteen, der de sidste år har ligget i den absolutte top i USA og derved repræsenteret landet ved flere Nations Cups.

– Vores liv er blevet dybt beriget af vores engagement i rideverdenen. Jeg har nydt til at se min datter vokse op og blive en ung kvinde med karakter og dygtighed. Jeg har nydt til at se de bedste i verden konkurrere år efter år, og jeg ved, hvad det kræver fortæller Bruce Springsteen til mediet Horse&Hound.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner