Bretton Woods til Paul Schockemöhle

29-07-2011 15:10

Signe Wiese

Den tyske hingsteholder Paul Schockemöhle har erhvervet den hollandske hingste Bretton Woods e. Johnson/De Niro
Copyright Ridehesten.com
Bretton Woods. (Foto: Hingstestation Dalhoeve)

Med købet har Paul Schockemöhle, der jo også som bekendt ejer verdens vel nok mest kendte dressurhingst, Totilas, indkøbt endnu en spektakulær hingst til sin stald. Den sorte Bretton Woods er 5 år gammel og ud af den første følårgang fra KWPN-fløjhingsten Johnson. Moderen til Bretton Woods, hoppen Anabell, hører til blandt de mest succesfulde dressur-avlshopper i Holland, og har udover Bretton Woods også produceret den avlsgodkendte hingst Chagall e. Jazz. Bretton Woods har bl.a. vundet sin materialprøve i Holland, ligesom han i sommeren 2010 blev nr. 2 i PAVO Cup-finale for 4-års dressurheste i Holland. I år vil Bretton Woods med Emmelie Scholtens i sadlen repræsentere Holland ved UVM i Verden. Se video af hingsten herunder:

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner