Annika Knudsen Lorentsen
Vil du gerne blive klogere på Cathrine Laudrup-Dufour?
Forlaget Grønningen 1 har offentliggjort, at de udkommer med en bog om en af verdens absolut bedste dressurryttere i 2023, og her får du mulighed for at blive klogere på Cathrine, hendes drivkraft og vejen til toppen af sporten.
Hun er kendt som en af Danmark absolut bedste dressurryttere, og har været en fast del af det danske landshold i mange år. Hun er VM-holdguldvinder og individuel medaljetager ved store mesterskaber flere gange, herunder sølv i Herning i år, ligesom hun har deltaget ved OL flere gange. Derudover er hun blandt andet selvstændig, hvor hun driver en stald ved Fredensborg sammen med sin hustru, springrytter Rasmine Laudrup-Dufour. Et liv som hun deler ud af og inspirere mange med blandt andet via sin Instagram-profil.
Bogen skrives i samarbejde med forfatter og rytter Birgitte Wulff, som står bag flere anmelderroste kriminalromaner. I et fælles opslag på forlaget og Cathrines instagram står blandt andet følgende:
"Hvem er hun? Hvilket stof er hun gjort af? Hvad er hendes drivkraft, og hvordan er hun kommet fra et liv som helt almindelig pige, vokset op i et parcelhus i Hvalsø, til verdensranglistens nummer 2? Vi er så stolte af at kunne offentliggøre, at Cathrine Laudrup-Dufours historie udkommer hos os i 2023."
På deres hjemmeside skriver forlaget følgende:
Grønningen 1 er et nyt og toneangivende dansk forlag med erfarne forlagsfolk og store bestsellersucceser. Louise Dorthea Vind og Marianne Kiertzner står for den daglige drift.
Kompagniskabet med det førende reklamebureau Wibroe, Duckert & Partners gør forlaget stærkt, når det kommer til branding, kampagner og tilstedeværelse på moderne platforme.