Anna Pørtner
Bo Jorck-Jorckston sov den 2. februar stille, men uventet, ind efter meget kort tids sygdom. Han blev 82 år gammel. Bo har hele sit liv haft med heste at gøre, da han voksede op i en familie, hvor hans mor, Tove Jorck-Jorckston var en del af det sølvvindende EM-hold i 1990, ligesom hans far, Poul Jorck-Jorckston var oberst og hovedbestyrelsesmedlem for skoleridningsudvalget.
Da Bo selv fik børn, blev han hurtigt en del af Faaborg Rideklubs bestyrelse, hvor hans børn gik til ridning. Her endte han med at sidde som formand i en årrække, og var en stor del af klubbens mange bedrifter. Blandt andet er der med Bo ved roret blevet afholdt utallige militarystævner og uofficielt danmarksmesterskab for ponyer i springning. Bo var en stor drivkraft for rideklubben, og stod altid i spidsen for klubbens arrangementer.
Herefter blev Bo Jorck-Jorckston teknisk delegeret i Dansk Ride Forbund, hvilket han lagde en stor ære i, fortæller hans datter, Ann-Louise Jorck-Jorckston: – Han læste reglementerne ud og ind, op og ned hele tiden. Han var særdeles velforberedt. Efter et par år som TD'er blev han formand for distrikt 7 i rideforbundet, hvor han sad sammen med dressurdommer Grethe Eriksen.
Efterfølgende blev Bo Jorck-Jorckston A-springdommer, hvor han i tidens løb har været med til at dømme flere store stævner, ligesom han blev ponymåler og bidrog en masse med vigtig arbejdskraft til rideforbundet. Bos største passion var dog ryttermærkerne. Her var han både dommer og underviser, og det lå ham meget nært at lære børnene om hestesporten.
For en del år siden var der et arrangement i Vendsyssel, der hed Nordisk Hestetræf, hvor Bo Jorck-Jorckston ligeledes var en stor del af afholdelsen af det meget velbesøgte arrangement, hvor der var seks dressurbaner og seks springbaner. Her stod Bo forrest i afholdelsen af konkurrencer ifbm. ryttermærkerne, hvor han nød at lære fra sig til de mange nysgerrige børn.
– Min far var vellidt og respekteret, men han var også en meget autoritær mand. Han var meget retfærdig og stod altid op for dem, der havde brug for det. Hvis han havde begået en fejl, var han den type, der gik hen og sagde undskyld og erkendte sine fejl. Han var en respektfuld mand, men mest af alt meget retfærdig og ordentlig.
Bo Jorck-Jorckston er uddannet landmand og arbejdede med det en del år, hvorefter han startede med entreprenørarbejde indtil han gik på pension. De sidste mange år inden han gik på pension arbejdede han kun tre dage om ugen, så han kunne tage ud og arbejde ved stævnerne i weekenden. Da Bo gik på pension kunne han dog ikke holde sig helt fra at have en finger med i spillet. Derfor blev han medlem af flere forskellige foreninger, hvor han ofte endte som formand.
Bo var aktiv til det sidste. Ham og hans kone, Dorthe, boede på en stor gård, hvor Bo hver dag passede og vedligeholdt stedet. Derudover mødtes han hver onsdag med en cykelklub, hvor de cyklede 30-50 kilometer. Bo har altid været en aktiv mand, der tog fat, når der var brug for hjælp, mindes Ann-Louise:
– Jeg husker tydeligt til et stævne, hvor min far trak i kedeldragten og ordnede afløbet, hvorefter han skiftede til jakkesæt og overrakte præmier ved præmieoverrækkelsen. Det var bare sådan, han var. Han hjalp altid der, hvor der var brug for det.
Bo Jorck-Jorckston blev bisat i Horne Kirke lørdag den 8. februar, hvor hans familie og næreste venner sagde et sidste farvel.
Æret være Bo Jorck-Jorckstons minde.
