Nina Marie Villadsen
Dansk Ride Forbund har et mål om at udbrede stilspringning til alle lavere niveauer for både pony og hest. Formålet er at udvikle og uddanne ryttere og heste/ponyer under hensyntagen til rytterens aktuelle niveau og hesten/ponyens velfærd. Det skal på sigt skabe fundament for toppræstationer på de højeste niveauer. Læs mere HER.
Lars Birkedal ønsker at hjælpe rytterne til at kunne klare sig så optimalt i stilspringning som muligt, blandt andet med en grundlæggende guide til teorien i tre dele, som du kan læse tredje og sidste del af her, del 1 er allerede epå Ridehesten.com. Dertil er der planer om afholdende af kurser, og du kan følge med HER, for flere informationer. Lars Birkedal kan kontaktes på 40199450 og lars_birkedal@hotmail.com
Hestens grunduddannelse A B C D - af Lars Birkedal
Denne artikel handler om den teoretiske del af grundarbejdet med hesten. Grundarbejdet med hesten er selvfølgelig altid, en kombination af teori og praksis. Et korrekt grundarbejde er blandt andet med til, at rytmen kan holdes rundt på en springbane, så arbejdet her bliver nemmere overskueligt for både hest og rytter.
Hvad er så rytme?
Rytme er det afbalancerede tempo som springbanen skal rides i, hvilket er det optimale for den enkelte ekvipage. Rytme er en ensartet galop, hvor længden på hvert galopspring er ens hele vejen rundt, således at en relaterede afstand mellem 2 spring kan rides, på det antal galopspring som er bedst tilegnet.
”rytme = afbalanceret galop”
For at gøre det daglige arbejde og kommunikationen med hesten så optimal som det er muligt, må man have en plan. Denne plan er at organisere hestens krop til at bære rytter på korrekt vis, så ekvipagen kan blive i stand til at udføre øvelser, og eller i stand til at springe forhindringer.
Disse retnings linjer kalder vi i det følgende A B C D.
A: Fremdrift (den skabende effekt)
B: Ligeudretning
C: Balance
D: Eftergivenhed
A: Fremdrift.
Rytteren skal give hesten signal om at søge fremad, og det gøres enten ved schenkel, pisk eller stemme(hjælperne) . Hesten skal være fremme og forstå det enkelte budskab som rytter giver med hjælperne og dermed søge fremad. Arbejdet med fremdriften består i at lægge pres med hjælperne og i det øjeblik hesten svarer korrekt, tages presset væk, og dermed giver det hesten ros for sin bedrift. Fremdriften skal selvfølgelig ikke være at hesten stormer af sted, men vi har energi til, at have hesten blandt andet ligeudrettet.
B: Ligeudretning.
Fremdriften er forudsætningen for kan lære at hesten gå lære at gå på et lige spor og dermed gå ligeudrettet. Ligeudretning vil sige at højre bagben træder i højre forbens spor eller længere fremme, og venstre bagben træder på venstre forbens spor eller længere fremme. Vi kan dele det op i at hesten har 2 motorer bag sadlen, og disse 2 motorer skal arbejde ens og med samme kraft. Hesten har fra naturens side som oftest en stærk og en mindre stærk side, så målet er for os at gøre de 2 sider så ens som overhovedet muligt. Hvis hesten går på højre volte og er svag i højre side - dette under forudsætning af at rytteren sidder korrekt - vil rytteren få fornemmelsen af at hesten virker stiv i højre side, dette skyldes at hestens bagben træder indad i volten. Dermed bliver der for meget vægt på hestens højre skulder og i rytterens højre hånd. Så her må rytteren arbejde med at få hestens højre bagben ud på sporet, så den tager vægt på højre bagben, og dernæst stiller den sig til højre og giver rytteren eftergivenhed i højre hånd. Den fornemmelse rytteren har af hesten foran sadlen, er altid et spejl af hvordan hesten arbejder bag sadlen. Rytteren skal have fornemmelsen af at kunne styre og kontrollere begge bagben på hesten, i det øjeblik, det sker, kan rytteren styre hele hesten.
C: Balance.
Når hesten kan gå på det lige spor, vil den helt automatisk begynde at række og strække halsen frem og ned, fordi hesten flytter sit tyngdepunkt bagud. Hvilket betyder at den flytter vægten fra forparten til bagparten og derved finder optimal balance, dermed løfter den ryggen op til rytteren. Den bruger ligeledes halsen som balance stang – jo længere hals des mere balance. Dette betyder også at hesten går lige meget frem til rytterens hænder, så rytteren får det der hedder sug på tøjlen. Sug på tøjlen – er tøjlens vægt plus lidt til, mere end dette er modstand i rytterens hånd. Modstand i rytterens hånd er tegn på at hesten går på forparten.
D: Eftergivenhed.
Når A B C er opnået bliver hesten eftergiven i hele kroppen, og når denne skoling er på plads – kan vi begynde selve træningen. Det er her hesten er klar til at arbejde korrekt og dermed udføre øvelserne man stiller den, tilfredsstillende. Selvfølgelig efter hestens uddannelses niveau og alder. Her begynder rytteren at kunne ride hesten rundt i det vi kalder rytme, og den rytme kan vi tage mere og mere med ind på springbanen. Hesten er også nu klar til at forstå den halve parade, og dermed klar til mere samling, og i det hele taget mere klar til at tage imod de opgaver vi stiller den.
Jo mere vægt hesten kan tage på bagparten, jo mere kommer den op med nakken, så nakken til slut bliver højeste punkt, og det er det vi kalder samling.
1. Mere vægt på bagben
2. Højere op med nakken
Formålet med stilspringningen er at rytterne sidder korrekt, og bruger det sæde som er bedst til egnet den enkelte ekvipage. Målet skal være at banen rides i et rytmisk forløb, og at rytteren sidder i den korrekte opstilling over og mellem springene. Selvfølgelig skal rytteren benytte det sæde som er bedst tilegnet den enkelte ekvipage.
Se mere HER og følg med her på siden, hvor 1. og 2. del allerede findes.
