Sara Clement
FEI's Europamesterskaber i dressur afholdes i Rotterdam i Holland om knap fire måneder, og allerede nu er billetterne til mesterskabernes finale udsolgt. Finalen, der afvikles i Grand Prix Kür søndag d. 21. august, har fået stor opbakning fra hele Europa: - Vi har modtaget billetbestillinger fra hele Europa, og det ser ud som om at alle vil være til stede når den nye Europamester skal findes, siger Frans Lavooij, formand for komiteen der planlægger de Europæiske Mesterskaber i dressur. Det er stadig muligt at rekvirere billetter til de øvrige dage, dog er der kun et begrænset antal tilbage til lørdagens klasser. Læs mere via linket til højre.