Bilist fandt herreløs hest i mørket

18-04-2008 10:14

Annette Boe Østergaard

Hestejere i Brenderup-området på Nordvestfyn bør nok bruge lidt af helligdagen på at tælle deres dyr. For i en eller anden stald eller indhegning er der en hest i undertal.

Lidt før klokken tre natten til i dag fik Fyns Politi en anmeldelse fra en forbipasserede, som havde fundet en herreløs hest midt på Bogensevej i Åhøjrup ved Brenderup. Den forbipasserende havde mod nok til at tage fat i hesten og holde den, til en patrulje kom til stedet. - Vi tager løse heste meget alvorligt, siger vagtchefen ved Fyns Politi. For en hest, der let vejer over et halvt ton, kan gøre stor skade, hvis en bilist rammer den. Betjentene fik installeret den herreløse hest på en nærliggende gård, og nu venter man blot på, at ejeren ringer på politiets telefonnummer, som er 114. Kilde: Fyens Stiftstidende

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner