Tilbage i maj søgte pararytter Camilla Christensen efter en ny hest hun kunne danne par med frem mod et muligt PL i 2021 og et muligt VM i 2022.
Camilla har startet et samarbejde med avlerne Lillian og Carl Erik Jensen, som har avlet flere topheste gennem tiden. Her kan blandt andet nævnes guldmedaljehoppe Donna Silver e. Blue Hors Don Schufro/Willemoes, som har gået international Grand Prix med både Daniel Bachmann Andersen og hollandske Hans Peter Minderhoud. Ligeledes er de avlerne bag den dobbeltbegavede hingste Willemoes e. Cantus/Wahnfried og springhingsten Webster e. Calido I/Wahnfried.
– Jeg har startet et samarbejde omkring den 7-årige Fürsten e. Fürstenball/Londonderry, et samarbejde jeg er utrolig glad for. Fürsten er nu i mine hænder frem til hans pension, og han har ingen ringere end Donna Silver til mormor, så forventningerne til en god hest er store.
Store drømme og mål
Fürsten er jo blot 7 år og han har derfor formodentligt mange år tilbage på stævnebanerne. Drømmen er klar, og indebærer et stort mål allerede næste år.
– Drømmen er Tokyo næste år, men at kunne ride VM på hjemmebane i 2022 er helt klart også en drøm. Så vil jeg tilbage i top-5 på verdensranglisten, som jeg var med Østergårdens Deleight i 2016/2017. Lige nu er jeg nummer 10.
Selvom Camilla kun har redet Fürsten i godt 6 uger, så har de allerede et godt samarbejde. De vandt nemlig sølv ved weekendens DM i forbindelse med Equitour.
– At kunne ride en sølvmedalje hjem efter kun 6 uger beskriver meget godt den her hest. Han har indstillingen til tingene og har hurtigt forstået mine signaler. Stævnet var egentligt mest set som træning, men det Fürsten viste lover godt for fremtiden.
Camilla klarede ovenikøbet at ride sølvmedaljen hjem kort efter hun brækkede to ribben efter hun blev sparket af en hest. Det kan I læse om her.
I Sorø bor en familie som på lidt over to år er gået fra ikke at have noget med heste at gøre til at eje tre dressurponyer, tilbringe minimum tre timer i stalden hver dag, og blive en af de yngste danmarksmester i ponydressur nogensinde
Marias partner var psykisk og fysisk voldelig mod hende og tvang hende til at sælge sin elskede PRE-hest Malí, da han ville have Maria for sig selv. Men hun gav ikke op og kæmpede en lang og sej kamp for at få sit liv og sin bedste ven tilbage
Helgstrand Dressage gør nu et storstilet forsøg på at erobre det internationale marked for springheste med et nyt opkøb og samarbejde med den tyske firdobbelte OL-vinder i springning Ludger Beerbaum
Landstræner Natalie zu Sayn-Wittgenstein og holdleder Anne-Mette Binder har nu udtaget de ryttere, der skal udgøre bruttogrupperne for senior- og U25-ryttere i 2021
I Jylland, på Sjælland og Fyn har Dansk Varmblods dommere besigtiget hingste på 37 forskellige lokationer, hvilket har resulteret i, at 62 hingste er udtaget til kåringen på Vilhelmsborg
Den internationale springrytter Tina Lund fylder 40 år i dag. Hun er flere gange danmarksmester og har opnået topplaceringer ved internationale stævner
Hos Eva Götzsche og Mogens Pedesen, der driver stutteriet Straight Horse i Allerød, har det været et spændende og frugtbart reproduktionsår, selv om de kun venter fire føl i år. De har nemlig sat lidt i banken – eller rettere lagt nogle befrugtede æg i fryseren
Zhaplin Langholt, der med Andreas Helgstrand i sadlen vandt UVM-bronze som 6-års, er efter en langvarig skade tilbage i fuld træning med sin ejer Charlotte Jorst, USA
En trafikulykke med en hestetrailer endte yderst tragisk, da en bilist ved en overhaling påkørte en forankørende bil med hestetrailer, som derefter væltede, og den ene af hestene måtte aflives
Miriam og Helena som ejer Skovgaardens Lamborghini er blevet nødt til at sige stop for henvendelser, da de allerede har over 20, som står og tripper for at få lov at komme og prøve deres hest.
Skovgaardens Lamborghini er Ugens mest sete salgshest på ridehesten.com