Cecilia Lindahl
Tilbage i 2015 sendte en ung pige sin hest i piaffetræning hos den nu dømte berider. En piaffetræning, der udviklede sig til en grim oplevelse for både hest og hesteejer. Hestens ejere var efter episoden i kontakt med Hestens Værn, hvor dennes dyrlæger kiggede på dokumentationsgrundlaget og vurderede, at sagen var af så grov karakter, at det skulle meldes til politiet. Samtidig blev familien rådgivet om disciplinærudvalget, der ligeledes rådgav om familien om anmeldelse af det passerede.
Piaffetræning, Panodiler og et stykke tabt hale
Den 19-årige pige sendte sin hest i såkaldt piaffetræning, der skulle foregå fra hånd på jord ved den 65-årige berider. Hesten havde ikke tidligere prøvet piaffetræning fra jorden. Hestens ejer var selv til stede under hændelsen, men greb ikke ind. Hun fortalte i klagen til disciplinærudvalget, at hesten flere gange blev forsøgt bremset med albuen i bringen, rusket godt og grundig i munden, hvorefter den blev presset baglæns ind i hjørnet, hvor den trådte et stort stykke af sin hale af. Herefter blev den slået i hovedet minimum 4 gange med en omvendt Döbert pisk. Slagene var eftersignende så voldsomme, at hesten fik fire store buler på næseryggen.
Tilstede var flere tilskuere, der bl.a. jokede med, at hesten efterfølgende ville trænge til et par panodiler ligesom det aftrådte stykke hale blev givet til den 19-årige hesteejer, så hun kunne få lavet et armbånd.
Den unge hesteejer var efterfølgende så påvirket af situationen, at hun kontaktede berideren, der efter det oplyste ikke tog afstand fra det passerede under samtalen, men bl.a. sagde:
”…..hvis man vi ride på højt niveau, så må man nogle gange acceptere ting man ikke bryder sig om”
Det var korrektion – ikke mishandling
En anonymiseret kvinde, der ifølge klagen er voksen-dressurtræner og landstræner, følte sig også ramt af klagen. Hun fortalte, at berideren ikke arbejdede decideret med piaffetræning, men derimod med at få hesten til at gå frem og stoppe op – et indledende arbejde til piaffe, fortalte hun. Hesten sprang i den forbindelse voldsomt frem nogle gange, og prøvede også at vælte berideren, der reagerede ved at korrigere den 550 kg tunge hest ved at give den et par slag over næseryggen. Det skete to gange, hvorefter hesten reagerede rigtigt og så roste han hesten og gav den sukker. Det fremføres endvidere, at korrektion af hesten engang imellem kan se lidt voldsomt ud, men enhver der har med heste at gøre og ved noget om uddannelse af heste, ved at man kan være nødsaget til at korrigere hesten. Derudover fremføres det at kommentaren med panodiler var en joke, der blev opfattet forkert, og at hesten havde tabt sin hale, som den i øvrigt havde gjort før, fordi ejeren ikke sørgede for at klippe halen. Hun fik halestykket i hånden af ren venlighed, fordi mange først får lavet et armbånd, når hesten er død.
Manglende erfaring hos hesteejeren
Ifølge den anonymiserede kendelse fra disciplinærudvalget blev det af kvinden gjort gældende, at familien ingen særlige forhåndskompetencer havde inden for ridning og uddannelse af heste, der er, som det fremgår deraf, stor forskel på mishandling/vold og korrektion af en hest – idet korrektion stopper, når hesten viser tegn på at have forstået budskabet. Den manglende faglige viden og erfaringsmæssige forudsætning, som familien angiveligt ikke havde, kan give kummunikationsforvirring, lyder det fra kvinden, der selv følte sig ramt af klagen. Kvinden vurderede samtidig, at hesten var uden for pædagorisk rækkevidde og til fare for berideren i hans arbejde. Den pågældende kvinde, der er voksen-dressurtræner og landstræner, afsluttede med at slå fast, at berideren havde udvist fornøden horsemanship og viden, fordi han stoppede korrektionen, da hesten reagerede positivt på denne. Det var angiveligt korrektion/uddannelse af hesten og ikke vold/mishandling.
Hesten var hård i munden
Den nu dømte berider afviste, ifølge kendelsen, at have mishandlet hesten som det blev beskrevet i klagen, men blot at have opdraget på hesten, der efter hans opfattelse var meget hård i munden, og ikke kendte til den halveparade – formentlig grundet brug af glidetøjle. I en afsluttende bemærkning til hestens ejer, skulle han fremover have bedt om kandar på hesten, da den ingen respekt havde for et almindeligt bid.
Berideren har fået en irettesættelse
Det blev efterfølgende gjort gældende, at klagen var indgivet for sent samt, at der var tale om træning af en hest i privat regi, hvorfor en evt. sag hørte til i det privat retslige område, og ikke under Dansk Ride Forbunds juridiske arbejds-/ansvarsområde.
Udvalget så sig dog kompetent til at behandle klagen. Klagen kunne ikke afvises på grund af for sen indgivelse. På baggrund af de fra alle parter fremkomne oplysninger lagde disciplinærudvalget til grund, at hesten har fået et par slag over næseryggen. Det er ikke bestridt, ligesom det er ubestridt, at hesten havde mén fra slagene i form af hævelse på næseryggen. Disciplinærudvalget er ikke i stand til at vurdere, om lette slag med pisk over næseryg kan give hævelser, som det bl.a. ses på de indsendte billeder, og om det kan sidestilles med korrektion/irettesættelse eller om det må karakteriseres som fysisk eller psykisk vold overfor hesten.
Udvalget fandt det imidlertid uden betydning, om der har været tale om korrektion eller ej, henset til at det af Fælles Bestemmelserne pkt. 10.5 klart fremgår, at pisk aldrig må benyttes i hestens hoved som sket.
Landsretten stadfæstede
Episoden blev, efter vejledning fra bl.a. Hestens værn, anmeldt til politiet. Pågældende blev sigtet efter dyreværnslovens §1, og hos Byretten i Roskilde blev den 65-årige berider dømt med en bøde på 5000 kr. sidste år. Berideren ankede dommen, som nu er stadfæstet af Østre Landsret.
Læs hele den anonymiserede kendelse HER