Bengtsson og Casall toer i World Cuppen

01-03-2015 17:30

World Cup-kvalifikationen i springning i Göteborg gik i dag til schweiziske Steve Guerdat, mens svenske Rolf-Göran Bengtsson indtog andenpladsen med avlshingsten Casall Ask

Det lykkedes fem ekvipager i Longines FEI World Cup (160 cm) at tilbagelægge både hovedspringningen og omspringningen uden fejl. Hurtigst i omspringnignen var schweiziske Steve Guerdat, der med Kannan-sønnen Albführen's Paille tog sejren foran svenske Rolf-Göran Bengtsson på andenpladsen med den 16-årige Casall Ask e. Caretino/ Lavall I, der i år skånes for EM i Aachen. Endvidere med dobbelt nul var tyske Marco Kutscher/Cornet's Cristallo, hollandske Jur Vrieling med Vdl Zirocco Blue N.O.P. og belgiske Judy-Ann Melchior med As Cold as Ice Z.

Det lykkedes ikke for danske Torben Frandsen at finde vej til omspringningen, da han med Solos Concept e. Capitol I/ Corofino desværre indkasserede 12 fejl i hovespringningen.

Se klassens resultat HER

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner