Jytte Lemkow
I dagens Kür hvor hun startede som nr. fire, opnåede hun 72,260% for et ridt, hvor der for engang skyld indløb nogle fejl - en stor og et par mindre. Selv om Lisbeths musik er rigtig fin og hun rider godt til den, er selve hendes Kür i sin opbygning og sværhedsgrad forståeligt nok endnu ikke så medrivende som hos langt de fleste af de andre ryttere. Til sin inciterende West Side Story musik red Prinsesse Nathalie en rigtig flot og tilpas svær Kür på en energisk og velgående hest med bl.a meget flotte piaffer Eneste fejl opstod, da der blev vist galopchangementer for hvert galopspring første gang. Nathalie og Digby opnåede 78,804%, hvilket publikum ikke var tilfredse med. Inden anden halvdel af Küren går igang, hvori alle favoritterne befinder sig, ligger Nathalie på en tredjeplads.