Balve uden Beerbaum og Deusser

29-05-2015 07:45

Når de tyske mesterskaber i springning løber af stablen den 11.-14. juni i Balve bliver det uden toprytterne Ludger Beerbaum og Daniel Deusser

Både Ludger Beerbaum og Daniel Deusser har prioriteret et internationalt stævne over det tyske mesterskab. De to, som absolut hører til den tyske springelite, har efter aftale landstræner Otto Becker valgt at tage til franske Cannes for at ride Global Champions Tour, hvor der er større præmiedoteringer, og hestene skal gå færre svære klasser. Det er nu Beckers opgave at finde de rette ekvipager til repræsentere Tyskland ved nationsspringningerne i St. Gallen (SUI) og Rotterdam (NED), skriver St. Georg.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner