Thomas Bach Jensen
Den tyske berider Klaus Balkenhol er i en alder af snart 72 år udnævnt til Reitmeister. Det skriver hans datter, Anabel Balkenhol, på sin Facebook profil. Klaus Balkenhold var politirytter indtil han som 38-årig blev professionel. Sit internationale gennembrud fik han sidst i 79'erne med hesten Rabauke med hvilken han i 1979 førte verdensranglisten. I 1981 fik han hesten Goldstern, der med sit vanskelige temperament tog mange år at uddanne. Ekvipagen kom i 1991 frem på internationalt plan og ekvipagen var på det guldvindende hold ved OL 1992 i Barcelona, hvilket gentog sig ved OL 1996 i Atlanta. Balkenhol var tysk mester i 1991, 1992, 1993 og 1996. Som træner har Klaus haft sine største meritter. Han har været med til at forme internationale topryttere som Nadine Capellmann, Nathalie zu Sayn-Wittgenstein, Laura Bechtolsheimer samt sin egen datter Anabel Balkenhol. Balkenhold har været landstræner for det tyske dressurhold i 1997-2000 og for det amerikanske dressurlandshold i perioden 2002-2006.