Bagbensgamacher ikke tilladt ved ET

25-10-2023 13:50

Britt Carlsen

I weekenden starter Dansk Varmblods Egnethedstester, og det er besluttet, at  bagbensgamacher i springning ikke længere er tilladt

Copyright Ridehesten.com
Modelfoto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

Tilbage i 2020 besluttede det internationale rideforbund, FEI, at forbyde de særlige bagbensgamacher til springheste, som ændrer hestens bagbensteknik. Gamacher, der enten strammer omkring hestens sener eller er særlig tunge, og dermed animere hesten til at løfte sine bagben op over forhindringerne. Hesten bliver mere opmærksom på sine bagben, hvilket bevirker at bagbensteknikken forbedres, og resultatet er, at man kan eliminere nogle bagbensnedslag.

Som en konsekvens af dette valgte Dansk Varmblod at forbyde brugen af bagbensgamacher ved Egnethedstesten i efteråret 2020. Senere blev det så besluttet, at godkende helt enkle bagbensgamacher, uden tilbagespænd eller and form for lukkesnører, og bl.a. samtidig have et krav om, at alle bagbensbeskyttere max måtte have en totalhøjde på 16 cm.

Udviklingen i fremstillingen af rideudstyr har dog vist, at producenterne i dag kan fremstille bagbensgamacher, som opfylder mål og krav til lukkeanordning, men som samtidig er udformet sådan, at de har en effekt på hestens bagben.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Da vi i Dansk Varmblod ønsker at se hestens naturlig teknik over forhindringen, uden påvirkning fra stramme eller tunge gamacher, er det nu ikke tilladt at springe med bagbensgamacher til Egnethedstesten og ved Unghestechampionatet i Herning.

Egnethedstesterne i springning afvikles således:

5.             Region 6, Ikast, Egnethedstest springning
12.           Region 7, Brønderslev Egnethedstest springning
18.           Region 4, Billund, Egnethedstest springning
19.           Region 1, Vallensbæk, Egnethedstest springning og dressur

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner