Annika Knudsen Lorentsen
I morgen eftermiddag rides den individuelle EM-finale i tyske Riesenbeck, og det bliver altså med to danskere til start, idet, at Konstantin Deeken Künnemann nu også har fået plads på grund af frameldinger fra nogle af de kvalificerede rytter.
Det er helt almindeligt, at nogle ryttere vælger ikke at ride EM-finalen og det giver plads til de næste i rækken, som ikke oprindeligt var kvalificeret. Det er Konstantins held i år, som efter holdkonkurrencen lå placeret på en flot 36. plads, men nu får plads blandt de 25 bedste i morgendagens finale.
– Det er en rigtig fed fornemmelse at kunne få lov at ride en EM finale. Det bliver selvfølgelig en stor opgave igen, men vi glæder os til det og ser frem til at kunne gøre vores bedste igen. Crowney har gjort det helt fantastisk hele ugen og derfor ser jeg frem til at kunne ride ind igen i morgen og få mere rutine, fortæller Konstantin.
Det betyder, at vi kan se frem til at se både Andreas Schou og Konstantin Deeken Künnemann i finalen i morgne.
Følg med i start- og resultatlister her.