Britt Carlsen
Et nordjysk avlerpar har mistet tre ungheste i alderen 3-4 år til en jordbakterie, eller det, der i England er kendt som græssyge.
– Vores ungheste er i god form, de er velfodret og passet med ormekur, men bakterien lever i jorden, og under særlige betingelser, som vi har haft det i maj, udvikler bakterien sig og hestene indtager dem, når de græsser, fortæller ejeren, som gerne vil være anonym.
Da den første unghest viste koliksymptomer, blev den sendt på hestehospital. Her valgte man at operere den for at se, om den havde en forstoppelse el. Der var intet unormalt at se, blot var der ingen bevægelse i mave/tarmsystemet. Unghesten var stærk og frisk efter operationen, men blev hurtigt mere syg og måtte aflives.
Græssyge er et kendt problem i England, mens det herhjemme er mere ukendt. Prøver fra avlerparrets heste blev da også sendt til et laboratorie i England, fordi man der har mere erfaring med problemet. Og her var svaret klart, ja det er græssyge.
Ejeren fortæller: – Det er en bakterie i jorden, som er meget svær at indkredse. Den udviklet sig og trives under nogle særlige betingelser, som vi har haft det i maj, hvor græsset fortsat er kort. Og kommer der nogle dage med nattefrost, som vi har haft det, så udvikler bakterierne sig. Fordi græsset er kort, græsser hestene tæt på jorden, og det er medvirkende til problemet, mener man. Vi har fået besked på, at vi kan sætte hestene på fold igen om en tre ugers tid, for så er græsset højere og problemet ovre.
Bakterien stopper hestenes fordøjelse, og de første symptomer ligner kolik. – Dyrlægerne mener, at også andre heste i Nordjylland kan være døde af samme årsag, fortæller ejeren, som advarer andre: Hestene får ikke feber, de får forhøjet hjerteslag, og koliksymptomer. Ellers har vores heste virket stærke og tilpasse, lige til det sidste, hvor de begynder at ryste.
Hvis dyrlægen mener, der er tale om kolik, hvilket virker sandsynligt, gives der ofte olie via en slange ned i hestens mave. Men har hesten græssyge, så arbejder hestens mave ikke, og olien løber tilbage og ud af hestens næsebor.
– Sker det, så må man være forberedt på det værste, siger ejeren med trist stemme. De tre heste de har mistet, har de enten selv avlet eller købt som føl. Det var ungheste, som de har fulgt hele vejen, passet og håndteret, så de har været klar til en fremtid som rideheste.
– Det er meget hårdt for os. Vi er så omhyggelige med at passe på vores heste, og den tid lige nu, hvor markerne er grønne, er den smukkeste tid på året. Og hvem kunne tro, at folden kan være livsfarlig for hestene.
