Atterupgaards Final Kiss Solgt til udlandet

05-05-2017 10:18

Atterupgaards Final Kiss, redet af Cathrine Dufour, er netop solgt til udlandet, og skal fremover konkurrere under en juniorrytter fra Luxembourg

Copyright Ridehesten.com
Atterupgaards Final Kiss med Sanne Henningsen i sadlen, 2011

Den 11-årige Dansk Varmblod Atterupsgaards Final Kiss e. French Kiss / Diamond (opdr. Stutteri Atterupgaard) er solgt til den unge rytter Emma-Lou Becca fra Luxembourg.

Atteupggards Final Kiss er tidligere redet af Sanne Henning, hvor det er blevet til en 4. plads i Unghestechampionatet i Herning og  ekvipagen nr. 5 i finalen i DRF's dressurchampionat. Og med Jens Østergaard i sadlen blev det til sølv ved unghestechampionatet i 2012. Senest er Final Kiss blevet redet af Cathrine Dufour, der har startet et enkelt stævne på hesten i januar 2017, hvor det blev til en førsteplads i MA1 ved distriktsstævne med 75,833%.

Den blot 13-årige talentfulde rytter Emma-Lou Becca har flere heste, men med Atterupgaards Final Kiss i stalden går ekvipagen hele vejen for at slå igennem som international juniorrytter.

Emma-Lou Becca bliver til daglig trænet af den danske dressurrytter, Fie Skarsøe, der driver egen dressurstald i Luxembourg.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner