Hvis man rider distance på hyggeplan, så er det ikke vigtigt at have hjælpere med til stævner. Så snart man kommer op på konkurrenceniveau, og man gerne vil ride lidt hurtigere, er hjælpere næsten ligeså vigtigt som hesten og rytteren. Derfor er det vigtigt at have et godt hjælperteam, som kender både hesten og rytteren.

Nu tænker du måske ”jamen hvad skal hjælperen så lave?” - kort svar, stort set alt udover at ride hesten!
Når starten går, og rytterne rider afsted ud på ruten, så kører hjælperne ud og møder dem forskellige steder på ruten. Dette plejer at være ved ca. hver 10. kilometer. Når rytteren kommer forbi punktet, så står hjælperne klar med vandflasker, som rytteren hælder ud over hesten for at køle den ned. Hjælperne har også drikkevand klar til både hesten og rytteren, hvis de skulle være tørstige.

Når vi er til stævner, plejer vi ikke at tilbyde hesten noget at drikke før efter ca. 30 km, da hesten kan gå mange kilometer uden at drikke. Nogle står også med foder og snacks til hest og rytter, men vi foretrækker at gemme det til når de kommer ind i vet-gate og skal holde pause.
Når rytteren er redet videre fra det første hjælperpunkt, så kører hjælperne ud til det næste punkt, og gentager proceduren.

Det kan være en god ide at have styr på hvor hjælperpunkterne er inden stævnet går i gang. Nogle gange har stævnearrangørerne lavet koordinater til hjælperpunkterne, så det er nemmere at finde derud. Man kan også komme ud for, at der ikke er lavet faste hjælperpunkter, og så skal teamet altså sammen aftale hvor hjælperne skal køre hen og møde rytteren på ruten. Hvis vi kommer til et stævne som vi ikke kender, så kører vi oftest ud på ruten dagen forinden, og finder hjælperpunkterne, så hjælperne er helt sikre hvor de skal køre hen.

Når man har kørt rundt på disse hjælperpunkter ender man til sidst tilbage på stævnepladsen, hvor rytter og hest kommer ind for at skulle til dyrlæge og holde pause. Her skal hjælperne hjælpe med at køle hesten ned, og én hjælper må gå med ind til dyrlægen.
I pausen har hjælperen mange opgaver, da rytteren her skal have tid til at slappe af og få noget mad. Det vi plejer at gøre i pausen er, at vaske hesten for sand og mudder, køle dens ben, give den mad, massere hesten og rytteren hvis det er nødvendigt. Det er også vigtigt at én af hjælperne holder øje med tiden, og får sadlet hesten op i god tid, så de kommer afsted på næste runde til tiden. Det kan være en god ide at aftale med hjælperne inden stævnet, hvem der har ansvaret for hvad, da det godt kan blive lidt hektisk på stævnedagen. På denne måde har alle styr på hvad de skal lave, og der er mindre chance for at nogen glemmer noget.

Hjælperens fornemmeste opgave er altså at sørge for at rytteren og hesten har det så godt som muligt i løbet af hele stævnet, de skal føle sig som prinsessen på ærten!

Det kan nogle gange være svært at finde nogen som vil være hjælper for dig, for hvem gider bruge en hel dag på at stå ude i skoven og fryse tæerne af?

Jeg har næsten altid min mor med som hjælper til stævnerne, da hun kender mine heste godt, og så elsker hun at være hjælper! Derudover har jeg haft nogle af mine veninder med, som stille og roligt er blevet ført med ind i sporten. Man kan også spørge andre distanceryttere om de vil være hjælpere, hvis de altså ikke selv skal ride.

Til slut er det vigtigt at rytteren også passer lidt på hjælperne. Dette kan være ved at have lavet madpakker klar til stævnedagen, og helst gerne også lidt (meget) snolder, til ventetiden! Sidst men ikke mindst så husk at takke dine hjælpere for hjælpen! De gør er stort stykke arbejde for at få det hele til at lykkedes.