Rigtig mange går med drømmen om at få sin egen hest. Men livet er ikke altid lige nemt. Måske er der ikke råd til en hest, eller også siger forældrene bare blankt nej.  Men der er andre udveje end at eje sin egen hest, hvis man gerne vil ride noget mere. Man kan være så heldig at finde en hest, der lige står og mangler en passer, og det kan nogen gange være næsten ligeså godt som at eje en hest selv.

Man skal være heldig
Men hvordan finder man en hest at passe?  Det kan godt være svært! Man kan starte med at sætte et opslag op på rideskoler, på Facebook, i rideudstyrsforretninger, m.m. Og så skal man sørge for at spørge alle de hestefolk man kender, om de måske ved om der er  nogen, der mangler en passer til deres hest. Man skal ikke bare sætte sig ned og håbe, at drømmehesten kommer dumpende helt af sig selv, for så kan man godt regne med at blive skuffet. Der er nemlig mange om buddet! Derfor er det også vigtigt ikke at skrue forventningerne for højt op, for det er ikke sikkert, at man finder en hest. Nogen er heldig, men der er også mange, der bliver skuffede.

Spørg først
Aftalen mellem hesteejer og hestepasser kan laves på mange forskellige måde. Nogen hestepassere deler udgifterne med ejeren, nogen betaler ingenting, mens andre får hesten hjem til sig selv, og rider og passer den som den er deres egen. Hvis det kniber med at kunne betaler for fornøjelserne, må man nok forberede sig på, at ejeren har 100 % ret til at bestemme.
Selvfølgelig har ejeren altid det sidste ord, da det jo er hendes/hans hest, og man kan ikke bare tillade sig hvad som helst. Det er vigtigt, at man har en klar aftale om, hvad man kan tillade sig - for eksempel at lade andr eride hesten eller tage den med til stævner og på ridelejr. 
Der er en rigtig vigtig regel, når man passer andres heste: Spørg hvis du er i tvivl! Er der bare den mindste tvivl om, hvad hestens ejer synes er i orden eller forsvarligt, så skal man tage en snak med hende/ham om det. Tager man sig for mange friheder, kan man risikere at blive fyret.

Hestepasserens mange glæder 
Da de fleste låner deres hest ud, fordi de ikke selv har tid til dem hver dag, bliver det tit hestepasserens job at sørge for den daglige pasning og pleje af hesten. Og det i sig selv er det, mange rideskoleelver savner. At passe en hest er også en rigtig god træning, hvis man senere skal have sin egen. Hvis man er relativt uerfaren, kan det også være rart at dele passerjobbet med en mere erfaren ven eller veninde, så der altid er en, man kan bede om hjælp i krisesituationer. Mange forældre har det også bedst med, at deres børn ikke er alene, når de er sammen med heste.
Det er meget lettere at overtale ens forældre til at få lov til at passe en hest, end det er at overtale dem til, at man får sin egen. Det kan skyldes, at man er mindre bundet, hvis den hest man rider til daglig ikke er ens egen.

En god idé
Selvom de fleste hestepassere er glade for ordningen, er der da også situationer, hvor det hele er mindre sjovt. Men ulemper er der jo ved alting, og hvis man tænker på alle fordele ved hestepasning, kan de fleste godt bære over med det mindre sjove. De feste synes, det er en god løsning, hvis man ikke må få eller kan få sin egen hest. Hestepassere er for det meste lige så glade for "deres" hyppere som hesteejeren, og det er dét, der er det vigtigste.