Jeg har været så heldig at have haft muligheden for at ride i UAE, hvor solen altid skinner og hestene er virkelig gode. Det startede med, at en tysk kvinde, som har heste i Dubai, i 2014 havde brug for en europæisk ungrytter. Hun havde kontaktet Tanja Van Willigen, som med det samme kontaktede mig, og der gik ikke længe før vi havde bestilt flybilletterne. Tingene ændrede sig dog lidt undervejs, og jeg skulle i stedet ride på en af Sh Faisal Bin Saqr Al Qassimi’s heste. Ejeren er en af sheikerne i Dubai, og havde på det tidspunkt en stald med ca. 50 distanceheste. Jeg endte med at skulle ride på en hest der hedder Run Du Colombier, som var en stor og stærk hest. Jeg skulle ride et ridt som hedder Presidents Cup for ungryttere og distancen var 120 km. På det tidspunkt var jeg kun 15 år gammel, og det var første gang jeg skulle ride 120 km. På stalden er der ansat en træner, som kender hestene ud og ind, og han var rigtig god til at fortælle mig både til træning, før og under stævnet, hvordan jeg skulle ride, for at hesten var mest tilpas og havde bedst mulighed for at gennemføre stævnet. Det var en virkelig stor dag, og jeg var meget spændt på hvordan det skulle komme til at gå, men jeg følte mig også tryg, da træneren ville køre ved siden af os i en bil under det meste af stævnet. På den måde kunne han hele tiden se hesten, og fortælle om jeg skulle gøre noget anderledes. Det var en helt fantastisk dag, og jeg var virkelig imponeret over hvor professionelle teamet var omkring hestene. Vi endte med at gennemføre med en gennemsnitshastighed på 24,19 km/t og det rakte til en 13. plads. Vi var alle sammen super glade for at det gik så godt, og med en hest som hev i tøjlerne hele vejen!

Det samme år blev Run du Colombier nr. 9 ved WEG i Normandiet med en hollandsk rytter.

Tiden går, og det blev hurtigt januar 2015. Jeg har kontakt med træneren af den samme stald, og han tilbyder, at jeg kan låne en hest af ham til at ride Presidents cup igen. Jeg tøver ikke et sekund med at takke ja til tilbuddet, og cirka en uge før stævnet kommer jeg til stalden, hvor jeg også skal bo op til stævnet. Hele ugen var jeg med til at træne hestene, og på den måde kunne jeg også lære den hest at kende, som jeg skulle ride på, nemlig Rouchka de Luc. I mellemtiden boede min mor, træner og tante i en lejlighed inde i Dubai, så de havde god tid til sight seeing, samtidig med at de også kom på stalden for at se mig træne.

Stævnedagen kom, og jeg var ligeså spændt som første gang jeg skulle ride i ørkenen. Hesten var megaklar og det var jeg også. Det var første gang Rouchka skulle ride 120 km., og jeg vidste at jeg ville gøre det bedste jeg havde lært for at gennemføre med en frisk hest. Denne plan gik som planlagt, udover at jeg havde fået noget der minder om en madforgiftning, så hver gang jeg kom af hesten, kastede jeg op lige indtil jeg skulle op igen. Men pyt med det, for det gik jo godt alligevel. Vi gennemførte med en gennemsnitshastighed på 17.91 km/t. Det rakte lige præcis til en 3. sidsteplads! Selvom placeringen slet ikke var den samme som sidst, var vi alle ligeså glade. Jeg følte næsten at jeg havde vundet, da jeg fik håndtryk af præsidenten og efterfølgende blev smidt i en spand kold vand, i et forsøg på at få mig til at stoppe med at tude af glæde!

Stalden i Dubai, som hedder AQ Stables, har efterfølgende købt en stald i Belgien, hvor de både har konkurrenceheste, men også avlshopper og hingste. I 2018 tog jeg ned til deres stald i Belgien og boede der i næsten 2 måneder. Her var jeg med til at træne hestene, jeg var hjælper til stævner, men jeg var også med til at muge ud og trække heste på fold i regnvejr, for det hører selvfølgelig også med. På stalden stod blandt andet Rouchka, og jeg kunne næsten ikke kende ham. Dér stod han med kæmpe vinterpels og tyk mave, men den var god nok, det var ham. Han skulle til at opstarte træning igen efter en lang vinterpause, og det var dejligt at ride ham igen, og mærke at han havde endnu mere power end den gang jeg red ham i UAE.

Efter 2015 har DRF bestemt, at danske ryttere ikke må ride stævner i G7 landene, og af den grund har jeg ikke været dernede og ride stævner siden. Det skyldes, at det ikke er alle distancestalde i Dubai som overholder spillereglerne, og de skal selvfølgelig ikke have lov til at køre deres eget spil, da det altid er hesten som skal stå i første række, og DRF har derfor bestemt at lukke helt for danske ryttere på lånte heste i G7. Derfor er jeg glad for at kunne sige, at jeg kan stå 100% inde for den stald jeg har redet for. Det har virkelig imponeret os alle sammen at se den uendelige kærlighed de har til hestene, det har været fantastisk at se hvordan de ansatte på stalden kræser om hestene, som om det var deres egne børn og man kan virkelig mærke at de har en passion for, at hestene trives på bedste vis. Derfor er jeg super taknemlig for de oplevelser jeg har haft dernede, og vil til en hver tid anbefale, at man tager derned og ser hvordan de gør tingene på en yderst professionel måde.