Thomas Bach Jensen
Lørdag den 20. august 2016 blev en særlig dag for de to beridere på Stutteri Ask, Karen Rohde og Søren Møller Nielsen, der nu kan kalde sig for ægtefolk. De blev viet i Stubberup Kirke og fejrede det i ridehuset på Stutteri Ask, der var blevet pyntet op til en rigtig bryllupsfest. 120 gæster var med til at fejre brudeparret ved et brag af en fest, der varede til søndag morgen. Karen og Søren har nu fået det fælles efternavn Møller Rohde.