Årets springhoppe fejlfri på Zangersheide

29-09-2012 17:52

Britt Carlsen

UVM Zangersheide | Allan Skov og Quela VG, der blev udnævnt som bedste 2-års springhoppe i 2008 leverede i dag en sikker fejlfri runde i 6-års klassen ved UVM på Zangersheide

I 2008 stod familien Kløve Mogensen fra Hobro i rampelyset ved Eliteskuet sammen med deres yndige og talentfulde 2-årige springbetonede hoppe Quela VG e. Quidams Rubin, der blev udnævnt til Årets 2-års hoppe i forbundet. Den elegante og udtryksfulde hoppe gav dengang løfter om stort potentiale og det har hun bevist her ved VM på Zangersheide, hvor hun og Allan Skov kronede to gode ridt med et sikkert fejlfrit ridt i dagens klasse for 6-årige heste. Rikke Haastrup red en sikker fejlfri runde på Aarup Mølles Happiness e. Heartbeat opdrættet af Birgit Hansen, Stouby - hun satsede ikke og kom i mål med to tidsfejl. Søren Møller Nielsen fik et enkelt nedslag på begge sine heste: Laramy Ask og Ci Ci Senjor Ask. I lighed med de danske 7-årige heste sluttede også de 6-årige heste godt ved UVM.

Links

Læs meget mere om UVM på Zangersheide i magasinet Ridehestens novembernummer

Anna Pørtner

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner