Appeludvalgets kendelse

15-07-2013 11:00

Britt Carlsen

Sagen om Martin Dinesen Neergaards manglende EM udtagelse har været til debat her på siden. I dag beder appeludvalgets formand Ole Lindgreen om, at udvalgets kendelse bliver offentliggjort i sin helhed for at komme evt. yderligere misforståelse i forkøbet, og som et svar på Ulf Helgstrands indlæg her på siden

Copyright Ridehesten.com
Appeludvalgets formand Ole Lindgreen har bedt Ridehesten om at offentliggøre udvalgets kendelse i sagen om Martin Dinesen Neergaards manglende EM udtagelse.

Dansk Ride Forbunds Appeludvalg afsagde kendelse i sagen om Martin Dinesen Neergaards udtagelse til EM den 5. juli. Ole Lindgreen Carsten Lorentzen og Charlotte Velin har deltaget i sagens behandling som er indklaget af R.C Horses Aps og Martin Dinesen Neergaard. 

I kendelsen kan man læse, at der den 12.12.12 er udsendt et brev til rytterne med retningslinjer for udtagelse til NM og EM. Man kan bl.a. læse:
Der er frit stævnevalg frem til DM: Top 6 fra DM og 4 ryttere udtaget af Landstræner er starftberetttigede ved CSIO i Bernstorffsparken 23/6. Efter CSIOet fastlagges en bruttotrup hvorfra holdene til Wierden og Hagen udtages. Resultaterne fra DM, CSIO i København, samt Wierden og Hagen vil være af størst betydning for udtagelse til EM og NM.

Martin blev pålagt at starte ved CSIO Drammen af sin arbejdsgiver Rasmus Christiansen, og derfor deltog han ikke i DM. Den 18. juli orienterede Lars Pedersen Martin om, at han ikke var udtaget til årets EM med den begrundelse, at han ikke deltog i DM.

Som man kan læse i hele kendelsen her i nyheden, så har appeludvalget modtaget oplysninger fra Martin, Rasmus Christiansen og Martins træner Hans H. Kristiansen samt fra landstræner Michæl Aabo og elitechef Lars Pedersen.

Appeludvalget konkluderede udfra deres gennemgang af sagen: Det er Appeludvalgets opfattelse, at landstrænerens brev til rytterne af 12. december 2012, hvorefter "der er frit stævnevalg frem til DM" ikke på klar og utvetydig møde foreskriver en egentlig mødepligt til DM.

Og som man kan læse i bestemmelsen, så har Appeludvalget ikke taget stilling til, hvorvidt Martin skal på landsholdet eller ej, men opfordret landstræner og elitechef til at foretage en ny udtagelse blandt de nominerede ekvipager, baseret på de kriterier, der var anført i brevet til rytterne dateret 12.12.12.

Tidlgere indlæg i sagen:
Problemer omkring EM-udtagelse
Rideforbundet bakker op om landstræner og elitechef

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner