Anky bedst i Falsterbo

08-07-2010 17:24

Britt Carlsen

Falsterbo | Den nye dressurserie "Exquis World Dressage Marsters" har fundet vej til Falsterbo, og i dag afvikledes Grand Prix-klassen - uden dansk deltagelse

Dansk dressursport, på Grand Prix-niveau, magtede ikke at stille deltagere i det fem-stjernede internationale dressurstævne i Falsterbo i dag. I denne serie, der rides i Palm Beach, Florida, München, Tyskland - Cannes, Frankrig - Hickstead, England og altså i Falsterbo er der en total præmiesum på 525.000 Euro. I dagens Grand Prix red rytterne om 10.000 Euro og hollandske Anky van Grunsven satte sig på broderparten af den præmiesum da hun sejrede med hingsten IPS Painted Black med 75,234% Svenskerne var knapt færdig med at juble over, at Tinne Vilhelmson-Silfven havde lagt sig i spidsen ,ed 71,957%, da Anky fejede al modstand af bordet med et især flot travprogram. Der var dog et vist dansk islæt i klassen, idet Minna Telde red den danske varmblodshoppe Larina Høm e. Solos Landtinus opdrættet af Tage Jepsen ind på en ottendeplads med 66,043% Parret så gennem det meste af programmet ud til at kunne blande sig i topstriden, idet pointene lå over 69% men fejl i etterne kostede væsentligt i regnskabet.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner