Anders Dahl og Bukowski i fin form

27-06-2011 14:29
Den danske dressurrytter Anders Dahl, der bor i England, er for tiden med sin Grand Prix-hest Bukowski på vinderkurs
Copyright Ridehesten.com
Anders Dahl og Bukowski (Foto: Ridehesten.com).

Anders Dahl og Bukowski er i god form, når de på mandag skal ride ved OL-prøvestævnet i London. Efter at have redet på den nye olympiske bane drager ekvipagen til det internationale stævne i Vierzon, Frankrig. Tidligere på måneden startede Anders Grand Prix med Bukowski ved Step by Step stævnet i West Sussex, hvor ekvipagen opnåede 71,91% og fik stor ros af dommerne for piaffe og passage. - Jeg havde siden Saumur i april haft problemer med piaffen, men nu giver han mig igen 100%, fortæller Anders Dahl om Bukowski, der blev skræmt under en piaffe i Saumur og har haft brug for lidt til til at finde sig selv igen. Ekvipagen har netop startet Grand Prix i Hickstead og det blev endnu engang til sejr med et enigt dommerpanel, heriblandt Trond Asmyr. I Hickstead blev det til en komfortabel sejr med næsten 3% forspring og en score på 69,57%.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner