Andenplads til Lone Jørgensen

14-11-2007 20:17
Ved det store tyske indendørsstævne i Stuttgart opnåede den danske dressurrytter Lone Jørgensen i en S-dressurklasse at være med i præmiepengene.

Med sin blot 7 år gamle Dansk Varmblodshoppe Donna Asana scorede den i Tyskland bosatte dansker Lone Jørgensen 68,233% i en S-klasse udskrevet for tyskboende dressurryttere. Den danske hoppe efter Blue Hors Don Schufro/Diamant var klart klassens yngste hest. Placeret som nr. 3 i Baden-Württemberg-klassen blev endnu en dansk hest, nemlig Victor B. e. Victory/Waldstern redet af tyske Julia Beckfeld.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner