Annika Knudsen Lorentsen
1200-1300 kilometer lang er turen fra Danmark til Stadl-Paura i Østrig, hvor flere danske dressurryttere i denne uge skal ride internationalt stævne.
I går begyndte ungrytter Amalia Skjold og hendes team sammen med Camilla Juul Møller og Lea Andreassen Torabi, som ligeledes skal ride ved stævnet, turen til Østrig.
Siden har de haft en overnatning i Leipzig, inden de i morges kørte videre mod stævnepladsen.
– Camilla og Leas heste med i lastbilen sammen med mine to, og så kører de bagved med bil og trailer fyldt med alt vores opbakning, fortæller Amalia og fortsætter:
– Turen er gået rigtig godt indtil videre. Vi har haft en overnatning i Leipzig i en superfin stald, hvor der også var et ridehus. Her overnattede seks af danskernes heste i nat. Nu er vi på vejen igen og har ca. 200 kilometer tilbage.
Amalias forventninger til stævnet
Amalia skal ride ungrytter klasserne med sine to heste Stenagers Odessa e. Blue Hors Don Olymbrio/ Wilkens (opdr. Bjarne og May-Britt Christensen) og Falkendaune Macohl e. Fürstenball/ Schwadroneur (opdr. Thomas Bach Jensen), og hun fortæller, at hun håber på at kunne udvikle hestene og sig selv ved stævnet.
– Mine forventninger er at få nogle stabile ture og udvikle hestene og mig selv. Jeg tror, det bliver et megahyggeligt stævne, da der jo også er flere andre danskere afsted.
I videoen nedenfor kan I se et par klip fra turen derned.