Annika Knudsen Lorentsen
Som følge af de udfordringer der er opstået på grund af corona-pandemien er det blevet besluttet at udsætte Almased Dressage Amateurs til 2021.
– Det har desværre ikke været muligt for os at gennemføre den oprindelige plan i forhold til afdelinger i turneringen, da nogle stævner er aflyst og andre ændret til en senere dato, meddeler personerne bag turneringen og fortsætter:
– Vi er stolte af, at så mange gode stævnearrangørere har vist interesse for at afholde en afdeling i turneringen. Vi håber, at vi har mulighed for, at de samme vil repræsentere turneringen næste år. Vi glæder os til at tage imod verdens amatør dressurryttere i 2021, og til at stå bag en god sportsoplevelse ved nogle af Europas bedste ridestævner.