Helle Kristensen
Formålet med denne ændring er at sikre, at Allans kyndige uddannelseshånd forbliver på Blue Hors. En erfaren og rolig hånd der gennem tiden har holdt om tøjlen på mange af Blue Hors’ topheste.
Familielivet vægter tungest
Allan bor på Fyn, og er gift med rideinstruktør Astrid Therkeldsen Grøn der driver selvstændig virksomhed på Davinde ridecenter. Sammen har de to drenge på to og fire år.
Gennem de sidste mange år, har Allan hver dag kørt til Blue Hors fra Fyn og retur igen.
Pendlerlivet kan give enhver børnefamilie grå hår. Men for Allan er den lange transporttid i hverdagene, blevet suppleret med utallige stævner i weekenden. Og hvis han gerne vil se sin familie, fungerer det setup ikke. I hvert fald ikke lige nu.
"Jeg nåede til et punkt hvor jeg næsten ikke var sammen med min familie. Og hvis det skulle ændres, så var jeg nødt til at gøre noget andet. Det er som sådan ikke fordi jeg ikke vil stævnerne. Men det blev for dyrt for mig på den private front. Der skal være balance i det hele. Hvis jeg skulle fortsætte, var jeg nødt til at skære noget væk. Og det blev stævnedelen.”
Ridning er en livsstil
Selvom stævnerne for mange ryttere er højdepunktet, så har det for Allan ikke været drivkraften bag hans arbejde.
“For mig er stævnerne en del af uddannelsen for hesten, men ikke et mål i sig selv. Og hvis jeg skal opgive noget, for at blive ved med at arbejde med det jeg har det allerbedst med, nemlig at uddanne heste, så er det den del, jeg bedst kan undvære.”
Ridesporten består af mange ting, både på det sociale plan, men også på det personlige plan. For mange ryttere er stævnerne ofte en rigtig god mulighed for at tale med andre ryttere, netværke og sparre, men lige netop den del er Allan ikke bange for at miste.
”Astrid er helt vildt god til alt det sociale, der også følger med i denne sport, derfor er jeg ikke så nervøs for at miste kontakten til det netværk, jeg ellers ville møde i forbindelse med stævnerne, den del skal nok stadig være der. Også selvom jeg holder en pause fra stævnerne.
Jeg har det allerbedst, når jeg kan få lov at fokusere på ridningen og på arbejdet med hestene. Det er den del jeg brænder for, og det er det jeg allerhelst vil, hvis jeg skal vælge.
Her på stedet er vi gudskelov så privilegerede, at det har været muligt at tilpasse tingene således, at jeg kan skære stævnerne fra, og dermed kan få arbejde og familieliv til at gå op i en højere enhed. Ridning er en del af mig, og jeg kan slet ikke forestille mig et liv uden at ride, men det betyder også, at jeg er nødt til at tilpasse tingene således, at der er en god balance i arbejdsliv og familieliv.”
Hestenes uddannelse skal bygges på et solidt fundament
Allan har gennem årene skabt fundamentet for rigtigt mange af Blue Hors’ topheste. Og han er kendt for at gøre det på en måde, hvor hestene ikke bliver presset til mere, end hvad de kan klare. Både fysisk og psykisk.
Derfor har man på Blue Hors også ønsket at sikre, at Allan fortsat kan varetage uddannelsen af hestene.
Hans tilgang til grunduddannelsen er fostret af den viden han fik, da han som ung startede på Struer Rideskole i 90’erne.
”Da jeg i sin tid begyndte at ride, var det på Struer Rideskole hos Karen Thorsen.
- Man kan i én eller anden grad godt sige, at alt hvad jeg har lært i mine yngre år, danner grundlaget for den måde jeg arbejder på idag. Karen var vildt god til grunduddannelsen af hesten, og hun lærte mig rigtigt meget allerede i de unge år. Senere, da jeg kom i lære hos Ole Madsen, byggede han videre på det fundament, og hos Jon Dahl Pedersen blev der bygget endnu mere på, således at jeg også fik erfaring med Grand Prix.
Tilgangen jeg lærte dengang, er dybest set også måden jeg griber uddannelsen af hestene an på idag. De starter med det grundlæggende longearbejde fra jorden, hvor de lærer at gå frem til tøjlen, så sætter vi rytter på og tager fat i grundridningen, og til sidst, når alt det andet fungerer, kan man øge sværhedsgraden. Ikke før.
-Når man taler om uddannelse af heste, er der jo ikke noget, der har ændret sig igennem årene. Der er ikke nogen genvej eller nemme løsninger. Grundlæggende er det altid det samme vi stiler efter, nemlig at hesten skal være i balance. For mig er det dét, hele uddannelsesforløbet handler om.
En hest bliver jo dybest set aldrig færdiguddannet. Du bliver ved med at kunne bygge på den og forbedre den. Det er den del, der gør det spændende at arbejde med. Resultaterne kommer som følge af uddannelsen, men bør efter min mening aldrig være målet i sig selv. Derfor er det også vigtigt, at man tager sig god tid, og tænker holdbarhed hos hesten med.”
Den gode hest har noget mellem ørene
Man kan sammenligne uddannelsen af heste med at bygge et solidt hus, hvor det hele skal baseres på et solidt fundament. Hvis du bygger dit fundament skævt, vil huset langsomt vælte. Og at bygge solidt fundament for en god ridehest kræver en rutineret rytter.
”Det her med at uddanne heste er egentlig meget simpelt. Det handler om, at den hest du rider på hele tiden skal være i balance. Forstået på den måde at de skal arbejde afslappet, søge frem og søge ned.
Det der gør uddannelsesdelen svær, er at hestene også psykisk skal være i balance. Man skal hele tiden afkode, hvornår de er klar til at få mere bygget på. Og særligt med unghestene er det mega svært at vurdere, hvornår jeg kan presse dem lidt og bygge mere på, og hvornår de bare skal have lidt ro. Men det er også den del der gør det sjovt.”
En god hest skaber mulighed for forbedring
Uanset hvilket niveau du er på som rytter, så er det allervigtigste fundament for en god ridehest, at den gerne vil arbejde. Har du en hest der vil arbejde, så har du også en hest med potentiale. Potentiale til at du kan få lov at udvikle dig som rytter.
”Her på stedet stiler vi efter at uddanne Grand Prix heste. Det betyder at vi ikke kigger så meget efter om hestene i en ung alder har en stor og imponerende gang. Det handler i langt højere grad om, at hesten har noget mellem ørene og vil arbejde. Med en god og arbejdsvillig hest kommer du langt. Også som almindelig rytter. De fleste ryttere har kun én hest. Derfor er det også enormt vigtigt, at det er en hest der giver dem lyst til at udvikle sig som ryttere. Hvis hesten er med på legen, kan du som rytter altid forbedre og udvikle på din egen ridning og hestens kapacitet.”
Blue Hors hesten Zick Flower, der i 2015 vandt 7 års finalen i Verden, er et godt eksempel på dette.
”Zick Flower havde ikke nogen stor prangende gang. Han havde 3 gode reelle gangarter. Gangarter der kunne arbejdes med. Som ung var Zick Flower ikke en hest der spjættede med forbenene, men det blev han med tiden. Fordi han havde den rette indstilling og noget mellem ørerne. Og det er det allerbedste udgangspunkt for en Grand Prix hest, og for alle rideheste generelt.”
Zick Flower er blot én af de heste Allan har uddannet helt fra bunden. Den blev senere overtaget af Agnete Kirk.
Derfor er det heller ikke en fremmed situation for Allan at skulle slippe sine ”elever”. Men dermed ikke sagt at det er let for ham.
”Jeg tror den allerstørste udfordring i det nye setup er om jeg kan slippe hestene og ikke føre dem det sidste stykke vej i deres uddannelse. Det er jo altid svært at slippe en hest, man arbejder godt sammen med. Men lige nu er denne løsning, det der er behov for.”
Selvom Allan har sagt farvel til stævnerne, har han ikke smidt de hvide ridebukser ud. Allan Grøn vil stadig være med når hingstene skal fremvises ved de større arrangementer.
Denne artikel har første gang været udgivet på Everhorse.dk (som er ejet af Mediehuset Wiegaarden, der også driver Ridehesten.com)
