Nina Marie Villadsen
Der er flere problemer for dyrlægen vedr. at stille en diagnose hos en hest med et akut neurologisk problem. Fx flugtinstinktet, at det er svært at brugt redskaber som MRI- eller CT-scanning, at det tager lang tid at få svar på diverse blodprøver, samt smitterisikoen ved infektioner.
Undersøgelsen
Dyrlægen undersøger hestens generelle tilstand, samt bl.a. nervesystemet. Uanset om hesten kan bevæge sig eller ligger ned, så bør gangarter/reflekser i benene undersøges.
Diagnosen
Der kan være mange forskellige grunde til, at en hest pludseligt oplever akutte neurologiske fejl, bl.a.: Trauma eller skade, infektiøs sygdom, polyneuritis equi (eller cauda equin syndrom), wobbler, problemer med elektrolytbalancen, forgiftning eller hepatisk encefalopati.
Den tidlige behandling
Der kan gå et stykke tid inden den endelige diagnose findes, fx forbi man må vente på resultater fra blodprøver mv. Indtil da er det vigtigt, at man hjælper hesten til ikke at pådrage sig yderligere lidelser, samt at fungere så normalt som muligt. Fx kan det være godt at give hesten smertestillende midler. Dertil må man sørge for, at hesten indtager tilstrækkelig næring og væske, samt at den er i stand til at komme af med urin og afføring. Kan hesten ikke rejse sig, er der risiko for, at den udvikler liggesår, og den bør vendes hver tredje eller fjerde time eller holdes oppe vha. en slynge. Dertil er det vigtigt, at man regner hesten for en eventuel smitterisiko, indtil evt. testresultater viser det modsatte. Når de forskellige testresultater kommer, kan dyrlægen stille den endelige diagnose og planlægge den rette behandling.
Kilde: The Horse
