Akrobatik på hesteryg i Esbjerg

04-09-2017 09:23

Britt Carlsen

Esbjerg og Omegns Rideklub af 1985 inviterer til DM i voltigering i weekenden den 8.-10. september - der er gratis adgang og kamp om medaljerne, når landets bedste voltigerer tørner sammen

Voltigering er en sport, hvor voltigererne sammen med hesten, skal få harmoni, balance og akrobatik til at gå op i en højere enhed. Longeførens kontrol over hestens bevægelser under voltigeren er uhyre vigtig, og det danner grundlaget for, at tilskuerne kan få voltigerens bedste og flotteste øvelser at se. 

Galoperende heste, akrobatik, gymnastik, høj musik, og en fantastisk stemning er hovedingredienserne når Esbjerg er vært for Danmarksmesterskaberne i voltigering den kommende weekend. Foruden det danske mesterskab afvikles også Landsmesterskaber og det betyder ialt 35 forskellige klasser med ca. 200 deltagere fra hele landet. Blandt deltagerne er flere VM og EM deltagere, og klubben har rigtig lagt sig i selen for at skabe de perfekte rammer omkring mesterskabsstævnet. 
Fredag er der træning og selve konkurrencen kører fra lørdag kl. 8-20 og søndag fra 8-17. Både lørdag og søndag er der såvel obligatoriske programmer som kür klasser inddelt i aldersgrupper, enkelt og hold udøvere. I alle klasser er programmerne sammensat så musik, dragter og udtryk passer sammen.

Se programmet for stævnet HER og Zibrasport livestreamer fra stævnet. 

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner