Thomas Bach Jensen
Den 36-årige Christian Ahlmann har haft et fantastisk comeback i sporten efter en længere karantæneperiode. Med den enestående World Cup-vinder Taloubet Z er han noteret for den ene sejr efter den anden, men det viser sig nu, at en seneskade pådraget ved Global Champions Tour i Valkenswaard sætter en stopper for hingstens deltagelse ved EM i Madrid. Også Ahlmanns andenhest, Contendro-sønnen Cordex One, med hvilken han vandt i Nörten-Hardenberg, er for tiden uden for træning på grund af en seneskade.