Afrikansk hestesyge: 500 heste døde og tusindvis i fare

10-05-2020 12:00

Merete Haahr

Dyrlæger i Thailand arbejder døgnet rundt for at bekæmpe det voldsomme udbrud af Afrikansk Hestesyge, der i øjeblikket truer landets hestebefolkning. Der er desperat brug for beskyttelsesnet, så dyrlægerne har startet en indsamling for at få midler til  at stoppe smittespredningen

Copyright Ridehesten.com
Der findes ingen behandling for den frygtede Afrikansk hestesyge. Foto: Lampang Pony Foundation
Nyheden fortsætter efter annoncen

Dr. Siraya ChuneKamrai, vicepræsident for smådrys dyrlægeforeningen og formand for Lampang Pony Welfare Foundation, i Thailand fortæller, at 500 heste allerede er døde af den frygtede sygdom og yderligere flere tusinde heste er i risiko for at blive smittet.

Chunekamrai, der står for vaccinationsindsatsen for hestene i Thailand, har startet en indsamlingskampagne for at købe de nødvendige udstyr. Blandt andet net der kan beskytte hestene mod de mider, der bider hestene og forårsager sygdomsspredningen.

Fødevarestyrelsen om Afrikansk Hestesyge (Hestepest) 

Afrikansk hestepest er en virussygdom hos heste, æsler, muldyr og zebraer, der forårsages af et orbivirus.  Afrikansk hestepest kan ikke smitte til mennesker, og kontakt med smittede dyr udgør således ikke nogen sundhedsmæssig risiko for mennesker.

Afrikansk hestepest har aldrig været konstateret i Danmark.

Læs mere her. 

Hestene udgør deres ejeres eksistensgrundlag
Mange af de behandlede dyr er helt uundværlige og udgør deres ejeres eksistensgrundlag, som i forvejen er truet på grund af Covid-19 pandemien. Effekten af Afrikansk Hestesyge kan være alt ødelæggende for disse sårbare befolkningsgrupper.

Copyright Ridehesten.com
Sygdommen kan forebygges ved at sætte finmaskede net op. Desværre spreder den sig, og når først en pony er smittet, er der stor risiko for at andre heste også pådrager sig sygdommen. Foto: Lampang Pony Foundation
Nyheden fortsætter efter annoncen

Dyrlægerne arbejder utrætteligt
Trods restriktionerne på grund af Covid 19 pandemien arbejder dyrlægerne utrætteligt for at mindske lidelserne for hestene i Thailand og for at hjælpe ejerne med at beskytte deres dyr. 

De er overbeviste om, at Thailand igen på et tidspunkt kan blive fri for sygdommen, men der er meget arbejde, der skal gøres, inden de når deres mål.

– Vi er desperate for hjælp til at købe insektnet, sprøjtemiddel, foder og andre nødvendigheder for at hjælpe den fattige befolkning og beskytte deres heste mod denne forfærdelige sygdom, forklarer Dr. Siraya Chunekamral.

Forbyggelse er det vigtigeste 
Heste har ingen naturlig immunitet imod Afrikansk heste syge. For at undgå spredningen af sygdommen kan heste blive hold i stalde, der har fintrådet insektnet over dem, Der er brug for at specielle net, idet almindelige myggenet har for store masker, hvor insekterne kan trænge ind.

Miderne trænger ind overalt, selv gennem helt små sprækker, så selv områderne hvor nettene møder væggen skal forsegles således, at de ikke kan komme ind. Man kan sprøjte nettet med et insektmiddel, kaldet Pyretroid, og det kan i nogle tilfælde hjælpe. 

Ingen behandlingsmuligheder
Hvis en hest bliver smittet, så er behandlingsmulighederne meget begrænsede, og langt størstedelen af hestene dør af sygdommen. Behandlingen går ud på isolation, lindrende behandling, og til sidst aflivning. Dødeligheden er 95%.

Vaccinationer gives kun til heste, der er blevet testet for at sikre, at de ikke har sygdommen. Smittede heste har hjerte- og lungeproblemer, de har ofte feber, er nedtrykte og har hævelser over øjnene og på læberne.

Copyright Ridehesten.com
Der findes ingen behandling for den frygtede Afrikansk hestesyge. Foto: Lampang Pony Foundation

Sygdommen truer den særlige Thai Pony
Den Afrikanske Hestesyge truer nu den helt særlige Thailandske Pony, som er en lille naturlig ponyrace, i familie med oldtidshestene fra Mongoliet. Denne lille ponyrace er meget lidt udforsket og er i forvejen en truet race. 

Kilde: Horsetalk.co.nz

 

Astrid Ø. Sørensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Astrid Ø. Sørensen