Åbent Hus og Salgsdag hos Rævehalegaard

15-09-2011 07:38

Signe Wiese

Lørdag den 17. september fra kl. 14 inviterer Rævehalegård og Rævehalegaard Sportsrideklub ved Aars til Åbent Hus hvor du kan gøre en god handel
Copyright Ridehesten.com
Lars Fedder og resten af Rævehalegaard indbyder til Åbent Hus d. 17. september kl. 14. (Foto: Ridehesten.com)

I løbet af dagen vil der være fremvisning af et udvalg af Rævehalegaards mange salgsheste- og ponyer – der er både ældre, rutinerede rideheste, yngre talenter og avlsdyr. Hestene vil blive fremvist for hånd, i løsspringning eller under rytter. Der vil også være fremvisning af stedets avlsgodkendte hingste. Rævehalegård ejes og drives af Lars Fedder, der har arbejdet professionelt med heste de sidste 20 år. Lars er en værdsat underviser, der har opnået imponerende resultater med sine elever, der bl.a. har opnået sølv individuelt ved NM, sølv individuelt ved det netop overståede DM og topplaceringer ved Baltic Cup. Også Sportsrideklubben Rævehalegaard åbner dørene og inviterer indenfor. Klubben blev stiftet i marts 2011, men har på trods af sin korte levetid, har klubbens medlemmer allerede hente adskillige placeringer – det er bl.a. blevet til en 4. plads ved DM i springning for hold og en 3. plads til distriktsmesterskabet for hold. Har du lyst til at blive medlem af Sportsrideklubben Rævehalgård kan du melde dig ind til specialepris i løbet af Åbent Hus-arrangementet, hvor du også kan melde dig til undervisning - både holdundervisning og eneundervisning. Se mere om dagen via links til højre.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner