9,20 i springteknik til bedste 5-års

01-10-2007 14:32

Thomas Bisgaard

Anders Korsholm og Jens Trabjerg stod for bedømmelserne af springteknik, kapacitet og ridelighed da Ikast Rideklub afviklede DSA semifinale vest i springning i forbindelse med Danmarksstævnet. Fra 4-års hestene kom på banen lidt tidligere end programsat var der godt med publikum i Ikast Ridehal og de kunne opleve en lang række af Danmarks bedste ungheste folde sig ud på springbanen. Kåret hingst vinder 4-års Desværre blev der samtidig afviklet VM for ungheste i Zangersheide, så der manglede nogle af de traditionelt gode unghesteryttere. Til gengæld blev publikum ikke snydt for Carsten Ganderup og hans kække kommentarer, som da han red banen på en af hans 4-års, som lå HØJT over forhindringerne, fik råbt ud i hallen: ”Den kan da springe den her”. Det blev nu ikke den hest, men en 4-års kåret hingst med Carsten Ganderup i sadlen, der vandt semifinalen for 4-års. Libertyman DVH 903 e. Lancer II/Tanger opnåede 8,73 p og vandt knebent foran Lacour Rold e. Lobster/A-dur opdrættet af Preben Justensen - med Daniel Cassøe Jakobsen i sadlen. Den ekvipage opnåede 8,70 p, og med 8,60 p blev Lismore e. Lambrusco Ask/Cassini II, nr. 3 med Claudia Pedersen i sadlen. Claudia og Lars Pedersen har selv opdrættet den talentfulde unge springhest. Bedste springteknik i 5-års 9,20 var dagens klart højeste karakter for springteknik under semifinalerne og de blev givet til vinderen af 5-års semifinalen. Det var Quisell e. Quite Easy/Calido I opdrættet af Steffen Sunesen. Med i alt 8,97p blev RDH-hoppen redet til en suveræn sejr af Thomas Sandgaard. Nr. 2 blev endnu en RDH-hoppe, nemlig Korea e. Lambrusco Ask/Triumph opdrættet af Inger Bech Madsen og redet til 8,40 p af Lars Pedersen. Efter de to hopper kom den kårede hingst Blejsbjergs Cooper DVH 874 e. Coronado/Calimero opdrættet af Gitte og Freddy Meyenburg og redet til 8,30 p af Daniel Cassøe Jakobsen. Kvinderne i front I 6-års klassen blev det I allerhøjeste grad de kvindelige ryttere der kom til at præge resultatet af klassen. Tina Lund vandt med Audi e. Aston/Dutchmann opdrættet af Egon Kragh. Med 8,50 p sikrede Tina Lund sig sejren lige foran Jennifer Fogh Pedersen og Couper L e. Liberty Son/Capriol der opnåede 8,43 p. Jennifer blev også nr. 3 ombord på Charlie Brown 72 e. Candillo/Grundstein ligeledes med 8,43 p. På Unity og Unicorns Royalisto blev Jennifer Fogh Pedersen i øvrigt henholdsvis nr. 5 og 7. Rio Lindebjerg vinder 7-års 7-års championatet rides som en almindelig springklasse efter metode B1, og semifinalen I Ikast blev vundet af Rio Lindebjerg e. Royal Z II/Sandro opdrættet af Ulla og Christian Bech - redet af Charlotte Lund. Lars Pedersen besatte 2. pladsen med Laslo Z e. Landor Z/Zeus, mens Charlotte Lund også red sig ind på 3. pladsen, med A-Dur R e. Argentinus/Romadour II. Da semifinale Øst I springning blev afviklet for en uge siden, vil de 30 kvalificerede I hver årgang til DSA finalerne 19.-21. oktober snarest blive offentliggjort på Dansk Ride Forbunds hjemmeside. Ifølge Ridehesten.com’s udregninger vil følgende semifinale-karakterer give adgang til finalen: 4-års: 7,87 p og derover 5-års: 7,73 p og derover 6-års: 6,80 p og derover

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner