8 danske ungheste inviteret til Falsterbo

01-06-2015 09:19

Weekendens kvalifikationer i DRF's championater for ungheste i dressur fortsatte søndag i Midtsjællands Rideklub og i Sportsrideklubben. Ved disse stævner var der samtidig kvalifikation til Scandinavian Open i Falsterbo

Copyright Ridehesten.com
Anne Troensegaard og Litvinenko Sjælstofte i Falsterbo sidste år.

På Finstrupgaard havde man søndag tilbage at afvikle championatskvalifikation for 6-årige dressurheste. Her gik de tre placeringer til Helgstrandrytterne Betina Jæger Jensen og Marianne Helgstrand. Betina besætte både første- og andenpladsen. Sejren red hun i hus på Enjoy de Hus e. Valdez/Turbo Magic med et resultat på 8,32 og delkarakteren 8,8 for både trav og galop. Andenpladsen gik til Allyouneedlz Firfod e. Zardin Firfod/Horizont Firfod (opdr. Morten Plenborg) med 8,14, mens tredjepladsen gik til Marianne Helgstrand med Super Mario e. For Compliment/Royal Dance med 8,020.

Se klassens resultat HER

På Sjælland blev weekendens championatskvalifikationer afholdt i Midtsjællands Rideklub, og søndag gjaldt det 5- og 6-års. Klassen for 5-års blev vundet af Katrine Kraglund og First Ballerina Macohl e. Fürstenball/ Schwadroneur (opdr. Thomas Bach Jensen), der opnåede et samlet resultat på 8,56 og højeste delkarakter 9,5 for trav. Andenpladsen med 8,24 gik til Cathrine Dufour og Bohemian  e. Bordeaux/ Samarant med samlet 8,24 og 8,7 for trav som højdepunkt. Der var ligeledes placering til Flawless redet af Patricia Florin til 8,10 og Skovlygårds Faust e. Fürstenball/Milan (opdr, Anne-Grethe Vang) red af Thomas Lassen til 8,08.

I 6-års klassen gik sejren til trakehneren Litvinenko Sjælstofte e. Imperio/ Pidroneur (opdr. Annette Olesen og Søren Rasmussen) redet af Anne Troensegaard til 8,58 sammenlagt og 8,8 som højeste delkarakter for trav såvel som kapacitet. Nr. 2 blev Øgårdens Dior Deluxe e. Sandreo/Zardin Firfod (opdr. Malene Munk og Ole Bleeg) redet af Cathrine Dufour til 8,30. På en delt tredjeplads med 8,24 kom Gørklintgårds Quantico e. Quaterback/Carpaccio (opdr. Jørgen Ravn) redet af Nanna Skoborg Merrald og Adrenalin Firfod e. Skovens Rafael/ Zardin Firfod (opdr. Stutteri Firfod) redet af Helene Melsen.

Se stævnets resultater HER

Nr. 1 og 2 i begge aldersklasser ved begge disse stævner er udtaget til Scandinavian Open på Falsterbo.

5-års til Falsterbo

Fiontina e. Fassbinder/Blue Hors Romanov redet af Andreas Helgstrand
Fiontini e. Fassbinder/Blue Hors Romanov redet af Severo Jurado Lopez
First Ballerina Macohl e. Fürstenball/ Schwadroneur redet af Katrine Kraglund
Bohemian  e. Bordeaux/ Samarant redet af Cathrine Dufour

6-års til Falsterbo

Enjoy de Hus e. Valdez/Turbo Magic Betina redet af Betina Jæger Jensen
Allyouneedlz Firfod e. Zardin Firfod/Horizont Firfod redet af Betina Jæger Jensen
Litvinenko Sjælstofte e. Imperio/ Pidroneur redet af Anne Troensegaard
Øgårdens Dior Deluxe e. Sandreo/Zardin Firfod redet af Cathrine Dufour

Charlotte Kusk Berwald

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Charlotte Kusk Berwald