Malene Reismer Vestergaard
I dag blev den første af Dansk Varmblods fire Hoppekåringer for 3-års hopper afviklet i Region 1 i Sportsrideklubben Vallensbæk. Godt 31 hopper fra blev stillet til sadelkåring og 29 hopper blev stillet til eksteriørkåring. Dagen igennem har DV's dommere bedømt hopperne på fast bund, i løsspringning, i gangarter og under fremmedrytter. Ved sadelkåringen var der enkelte hopper som ikke bestod deres rideprøve, men tilskuerene kunne derimod glæde sig over især regionens mange dressurbetonene hopper, som blev kåret i dag. Flere af hopperne blev kåret i RDH og hele fem flotte hopper kan man se igen til Dansk Varmblods Eliteskue til september. Det var følgende fem hopper som gik videre til eliteskuet: Merlot e. Blue Hors Don Romantic og National Zenith XX. Ejer og opdrætter: Lone Andersen og Johnny Sørensen, Haslev Jakas Magic e. Esteban XX og Blue Hors Agent. Ejer og opdrætter: Jan og Karina Koefoed-Nielsen, Munke Bjergby. Miss Univers e. Milan og Schwadroneur. Ejer er Maria Lindhardt, Kalundborg og den er født hos Olsen Danish Dressage Horses. Fancy e. Onassis og Heslegård's Rubin. Ejer og opdrætter er Sippekildegård, v/ Mette Villumsen og Erik Jensen, Græsted. Søbakkehus Galathea e. Solos Landtinys og Cape Town. Ejer og opdrætter er Agnete Holmsted, Fredensborg. Se resultater for hoppernes bedømmelser på DV's hjemmeside.
Se billederne fra Sadelkåringen på Ridehesten.com mandag d. 22. juni.