Annika Knudsen Lorentsen
Denne gang er det 35. gang, der afvikles stævne, og heldigvis er der solid opbakning, både fra ryttere og de mange hjælpere, der gør det muligt at afvikle et stævne med over 80 ryttere og heste, fra hele landet.
I 35 år har ejerne af Skårup Overgård; Anne-Dorthe og Jørgen Albertsen stillet hjem, ridebaner og materiel til rådighed for Kirstineholm Rideklub, således at stævnet kan afvikles. Forberedelserne startede allerede i foråret.
Gennem årene er der afviklet både Nordiske Mesterskaber, adskillige Danmarks Mesterskaber for seniorer, juniorer eller hold, så det er en rutineret flok, der står bag. Denne gang er det et 35-års jubilæumsstævne og en minde holdkonkurrence, der blev etableret sidste år, til minde om Kai Schibler, æresmedlem af Dansk Ride Forbund, - et menneske, der viede sit liv til hestesporten.
Fredag starter konkurrencen med dressur, lørdag er det terrænspringning og hele konkurrencen afgøres med søndagens ridebanespringning.
Der er åbent for alle, der vil se flot ridning eller bare opleve stemningen, der har kendetegnet alle 35 års stævner, nemlig kammeratskab og godt humør.
Se startlister til stævnet her.