14-årig dræbt i rideulykke

03-11-2008 21:50

Grethe Næsby

Natten til mandag døde 14-årige Maria Louise Clausen fra Filshuse på Fyn af sine kvæstelser efter at være faldet af sin hest.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Natten til mandag måtte en blot 14-årig pige lade livet efter et fald fra sin hest. Hun slog hovedet ved faldet, som skete søndag eftermiddag, men var stadig ved bevidsthed, da ambulancen ankom til ulykkesstedet ved 14-tiden. Ulykken skete nær pigens hjem ved Assens på Fyn. På Odense Universitetshospital kæmpede lægerne forgæves for den unge piges liv, men hun døde samme nat af indre blødninger. Kl. 4.35 bliver Maria Louise Clausen erklæret død. Ifølge Fyns Politi i Assens bar hun ikke ridehjelm, da ulykken skete. Sagen er undersøgt, og der er ifølge politiet tale om en ulykke. Lørdag kl. 13 bliver Maria Louise Clausen begravet fra Sandager Kirke, hvor alle vennerne er velkomne. Faren har ligeledes inviteret sin datters venner til et sidste farvel i kapellet onsdag, hvor de kan få sagt farvel til deres veninde og skrive en afsked på kisten. Kilde: Fyns Stiftstidende

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner